Apple nedtoner Liquid Glass i iOS 26 efter kritik

Apple har markant reduceret gennemsigtigheden i Liquid Glass-designet i den seneste iOS 26-beta. Den oprindeligt lovede "imponerende og elegante" glasæstetik er blevet erstattet af et mere afdæmpet og læsevenligt design.

iOS 26

(Foto: Apple)

I den tredje udvikler-beta af iOS 26 har Apple foretaget omfattende ændringer i det nye Liquid Glass-design, som virksomheden ellers gjorde til et centralt element ved præsentationen af iOS 26 på WWDC 2025 tilbage i juni måned.

Navigationsbjælker, kontrolcenter og notifikationer er nu betydeligt mere ugennemsigtige, og den generelle glaseffekt fremstår markant reduceret.

Designet, som Apple ved WWDC 2025 beskrev som “imponerende og elegant”, ligner nu mere et traditionelt “frosted glass”-design end det oprindeligt annoncerede transparente koncept.

Bloombergs Mark Gurman kritiserer i sit nyhedsbrev Apple for ændringerne og kalder det “foruroligende at se virksomheden så hurtigt opgive en central visuel idé”. Han antyder samtidig, at Apple efter nylige personaleændringer mangler en klar designretning.

Læs også Nyhed: Det vigtigste fra Apples udviklerkonference WWDC Apples brugergrænseflade får nyt glas-udseende og farvel til versionsnummer.

Brugerklager bag ændringerne

De oprindelige betaversioner af iOS 26 mødte hurtigt modstand fra både brugere og udviklere. Kontrolcenteret var i Beta 1 nærmest ubrugeligt på grund af den ekstreme gennemsigtighed, hvor bagvedliggende elementer skinnede igennem og skabte visuel forvirring. Notifikationer, ikoner og knapper var vanskelige at skelne, særligt på lyse baggrunde.

De konkrete ændringer i Beta 3 omfatter:

Screenshot fra første betaversion af iOS 26 til venstre. Til højre viser et screenshot af betaversion 3 den nedtonede udgave af Liquid Glass. (Screenshots: Phonearena)

Ydeevne på ældre enheder

Ud over læsbarhedsproblemerne har brugere rapporteret om potentielle ydelsesproblemer. Liquid Glass med dets komplekse refleksioner og realtidseffekter kan have påvirket ældre iPhone-modeller negativt med overophedning og forsinkelser. Denne faktor kan have spillet ind i Apples beslutning om at dæmpe de visuelt krævende effekter.

Læs også Nyhed: Her er de seneste rygter om iPhone 17 Så tynd siges iPhone Air at blive, mens iPhone Pro Max bliver tykkere og måske får et nyt navn.

Delte meninger

Reaktionerne på ændringerne har været skarpt delte. Mens Mark Gurman og andre kritikere ser det som en skuffende tilbageholdenhed, anser mange brugere og udviklere det som en nødvendig korrektion. En anmelder fra PhoneArena beskriver den nye, mindre transparente stil som “langt mere iOS-agtig” og “bedre fra et brugbarhedssynspunkt”.

Apple har fra starten inkluderet en mulighed for at reducere gennemsigtigheden via tilgængelighedsindstillingerne. Dette kan aktiveres under “Skærm og tekststørrelse” ved at slå “Reducer gennemsigtighed” til.

iOS 26 bliver tilgængelig som gratis opdatering i september 2025. Den første offentlige beta forventes frigivet i den kommende uge, mens udviklere i sagens natur allerede har adgang til testversionerne. Systemet kræver en iPhone 11 eller nyere.

Læs videre
Exit mobile version