Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Apple lancerer iPhone 12 den 13. oktober

Under overskriften "Hi, Speed" har Apple inviteret til den anden produktlancering på blot én måned.

Skrevet af / 07/10/2020 - 16:02
Apple lancerer iPhone 12 den 13. oktober

Det er kun godt tre uger siden, Apple lancerede Apple Watch 6 og Apple Watch SE samt to nye iPads, men på tirsdag skal vi til det igen. Apples næste produktlancering finder nemlig sted den 13. oktober under overskriften “Hi, Speed”, og vi tør godt vove pelsen og gætte på, at lanceringen primært kommer til at handle om iPhone 12.

Næste produktlancering fra Apple finder sted på tirsdag den 13. oktober kl. 19.00 dansk tid. (Foto: Apple)

Aktuelle rygter om iPhone 12

Og nu hvor lanceringen er så tæt på, er det på tide at kigge på, hvad Apple har i støbeskeen for den kommende iPhone.

Ifølge 9to5mac.com forventes Apple at lancere hele fire nye iPhone 12-modeller: En 5,4″ iPhone 12, en 6,1″ iPhone 12 Max, en 6,1″ iPhone 12 Pro og sidst, men ikke mindst en 6,7″ iPhone 12 Pro Max. Den primære forskel på de forskellige modeller – ud over skærmstørrelsen – bliver angiveligt kamerabestykningen.

iPhone 12 og iPhone 12 Max forventes således at komme med to kameralinser – altså i udgangspunktet samme konfiguration som den eksisterende iPhone 11 – mens iPhone 12 Pro og iPhone 12 Pro Max begge forventes at komme med tripelkamera samt en helt ny LiDAR-scanner. LiDAR står for Light Detection and Ranging og er en teknologi til at realtidsopmåle omgivelserne i 3D. Teknologien kendes også fra selvkørende biler, som bruger LiDAR til at orientere sig.

Alle iPhone 12-modeller får OLED-skærm samt 5G (mmWave 5G såvel som sub-6GHz 5G), og designmæssigt skal der være tale om en tilbagevenden til udseendet med skarpe linjer og kanter kombineret med afrundede hjørner, som vi kender det fra iPhone 4 og iPhone 5 – og nu også den nye udgave af iPad Air.

One more thing…

Opmærksomme læsere har måske lagt mærke til, at hovedtelefoner og højttalere fra firmaer som Bose, Logitech og Sonos ikke har været til at købe via Apples online-butik siden slutningen af september.

Nu har erhvervsmediet Bloomberg så rapporteret, at medarbejderne i Apples fysiske butikker også er blevet bedt om at fjerne produkterne fra hylderne. Tilbage i forretningerne – fysiske såvel som online – er blot produkter fra Apples eget mærke, Beats.

Med næste uges lancerings-event i mente giver det pludselig god mening. Talrige rygter vil nemlig vide, at Apple selv er på vej med “rigtige” over-ear hovedtelefoner ved navn AirPods Studio, ligesom elektronikgiganten fra Cupertino også skulle have planer om at lancere en miniversion af Apples smarte HomePod-højttaler. HomePod mini skulle størrelses- og prismæssigt komme til at befinde sig i samme kategori som Google Home Mini.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

0
Lyd & Billede
Scroll to Top