TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Apple i AI-samarbejde med OpenAI om iOS 18

Apples kommende udviklerkonference (WWDC) i juni måned kommer til at byde på et hav af AI-nyheder.

Af / 27/05/2024 - 13:45
Apple i AI-samarbejde med OpenAI om iOS 18

Om blot få uger løber Apples World Wide Developer Conference af stablen i Cupertino. Helt sikkert er det, at Apple kommer til at vise sine opdaterede operativsystemer, iOS 18 og en ny udgave af macOS. Det store spørgsmål er, hvor meget kunstig intelligens (AI) kommer til at fylde.

Den sædvanligvis særdeles velorienterede techjournalist Mark Gurman fra Bloomberg mener at vide, at Apple kommer til at introducere adskillige AI-funktioner i sit økosystem. Men Apples AI-integration vil være mindre omfattende end hos Google og Microsoft.

Læs også Kommer der Google-AI i iPhone? Apple forhandler angiveligt med Google om en licens til Gemini AI.

De nye AI-værktøjer vil således være rettet mod brug i dagligdagen, skriver Gurman. Funktionerne vil blive integreret i Apples vigtigste apps såsom Safari, Fotos og Noter.

F.eks. skal brugerne kunne bruge AI til at transskribere stemmememoer og opsummere noter fra møder, ligesom iPhone og Mac-computere vil få nye fotoredigeringsfunktioner lig dem, vi allerede kender fra Googles Pixel-mobiler og Samsungs nyeste Galaxy S24-serie.

Læs også AI, AI og mere AI i Googles planer Gemini 1.5 Pro får mere kapacitet og bedre evner til at ræsonnere i flere trin.

En af de mere specielle nye AI-funktioner bliver personlige emojis, som den kunstige intelligens skaber på baggrund af, hvad brugeren skriver. Man skal altså forestille sig, at “Bvadr! Jeg hader citroner” bliver til en emoji med sammenpressede læber, lukkede øjne og indsugede kinder.

Annonce

Apples stemmestyrede assistent Siri skal også få en større opgradering ved samme lejlighed.

OpenAI

Sidstnævnte vil muligvis få ChatGPT som motor, for ifølge Bloomberg har Apple indgået en aftale med OpenAI om at integrere AI-firmaets teknologi i Apples økosystem.

Dermed indrømmer Apple samtidig, at firmaets egen udvikling af AI-teknologi i skrivende stund ikke kan følge med konkurrenterne.

Læs også:

iPad Pro med ny M4-processor er startskuddet til Apples AI-kamp

Derfor præsenterede Apple en ny M4-chip blot et halvt år efter M3 så dagens lys.

Læs mere
Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mediatek ruster sig til AI-mobiler

Verdens tyndeste iPhone næste år?

Google aflytter din Pixel

Nu rulles tyverisikring til Android ud

Oura Ring 4 med betydelige forbedringer

Åh nej, Samsung One UI 7 kommer først i 2025

Xiaomi lancerer klapmobil og erklærer krig mod Samsung

Samsung opgraderer Fan Edition-serien med Galaxy S24 FE

Nye Xiaomi-mobiler med Leica og MediaTek

HarmonyOS nu på egne ben

Xiaomi nummer 2 i august

Huaweis nye generation af ure