Apple har solgt 61 millioner iPhones

Kvartalstallene fra Apple er munter læsning for aktionærerne, der ser virksomheden sætte nye rekorder gang på gang.

I de seneste tre måneder har Apple solgt 61 millioner iPhones. Det er dermed Apples bedste andet kvartal nogensinde med samlet omsætning på 58 mia. dollars. Og salget af computere er steget med 10 procent til 4,56 milloner Mac’er. Det er især de bærbare MacBook Air og MacBook Pro, der sælger bedst.

Salget af iPad faldt til gengæld 23 procent i forhold til samme kvartal i 2014 til 12,6 millioner enheder. Den er dog stadig nummer et på salgsstatistikken, sammenlignet med alle andre leverandører af tablets.

Markedet i Kina vokser mest ifølge Apples kvartalstal. Her steg omsætningen med 71 procent, og profitmarginen blev behagelige 40,8 procent. Det viser noget af nøglen til Apples succes. De formår at tjene penge i et marked, der er i et konstant prispres.

Til sammenligning faldt Samsungs omsætning med 11 procent sidste kvartal 2014, og marginen faldt med 36 procent. Ifølge Financial Times.

Rekordstor pengetank på 1,33 billioner kr
Apple sluttede sit andet kvartal med en kontantbeholdning af Joakim von And’ske dimensioner. 194 milliarder dollars (1,33 billioner kroner) i letomsættelige likvider er sandsynligvis den største pengetank i nogen virksomhed nogen sinde.

Salget af Apple Watch, som for nylig er blevet tilgængelig i butikkerne, er startet med raketfart, og analytikere mener, at Apple har solgt 3,8 millioner smart-ure siden salgets start. Der er fem gange så mange smarte ure, som Android Wear solgte i løbet af hele 2014.

Nøgletal fra 2. kvartal 2014:

Les videre
Exit mobile version