Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

9 tricks til længere batteritid på din iPhone

Er du også træt af at din iPhone hele tiden løber tør for strøm? Læs hvordan, du kan få batteriet til at holde længere.

Skrevet af / 18/08/2015 - 17:19
9 tricks til længere batteritid på din iPhone

Tip 1. Slå lokalitetstjenester fra
En del apps bruger din iPhone’s GPS til at finde ud af, hvor du befinder dig.

Din iPhone bruger en del strøm på konstant at opdatere din position, og det er langt fra alle apps, som egentlig har brug for denne information. Så tag et kig på listen over de apps, som anvender GPS, og fjern alle dem, hvor du ikke benytter GPS funktionen.
Du skal følge denne sti for at ændre det: Indstillinger –> Anonymitet –> Lokalitetstjenester

Bonus info: Pilene ud fra de forskellige apps viser, hvilke af dine apps, som senest har anvendt din GPS.

Lokalitetstjenester

Tip 2. Slå opdateringer i baggrunden fra
Din iPhone vil som standard opdatere alle apps i baggrunden, hvilket er utrolig smart, bare ikke hvis du mangler strøm på din iPhone. Derfor er det en god idé at sortere lidt i dine apps, så det kun er de vigtigste, som bliver opdateret hele tiden.

Du skal følge denne sti ændre det: Indstillinger –> Generelt –> Opdater apps i baggrunden

Opdater apps i baggrunden

Tip 3. Skru ned for lysstyrken i skærmen

Skærmlyset er også en kæmpe strømtyv. Der er dog ikke nogen regel for, hvor kraftig lysstyrken skal være. Det afhænger af, hvad der passer dig. Men forsøg at hold den så lav som muligt. Du vil kunne mærke det på batteritiden med det samme.

Du skal følge denne sti ændre det: Indstillinger –> Lysstyrke og baggrund

Lysstyrke

Tip 4. Brug stilbilleder frem for dynamiske baggrunde
Hvis du har en såkaldt dynamisk baggrund, bruger den mere strøm end en almindelig baggrund. Selvfølgelig får du ikke ekstra fire timers batteritid ud af at droppe de animerede baggrunde, men lidt har også ret.

Du skal følge denne sti ændre det:  Indstillinger –> Lysstyrke og baggrund –> Vælg ny baggrund

STILBILLEDER

Tip 5. Slå Bluetooth fra
Præcis som med GPS, bruger Bluetooth også en del strøm på konstant at søge efter enheder i nærheden. Så sluk for din Bluetooth, når du ikke bruger den.

Du skal følge denne sti for at ændre det: Indstillinger –> Bluetooth –> Slå til eller fra

SLÅ BLUETOOTH FRA

Tip 6. Benyt Wi-Fi når det er muligt
Din iPhone bruger langt mere strøm på 3G eller 4G end på Wi-Fi. Grunden til dette er, at din iPhone konstant søger efter den bedste forbindelse, hvilket den ikke gør, når du er på Wi-Fi. Så husk at tænde for din Wi-Fi, hvis der er et trådløst netværk inden for rækkevidde.

Du skal følge denne sti for at aktivere Wi-Fi: Indstillinger –> Wi-Fi

ANVEND WI-FI NÅR DET ER MULIGT

Tip 7. Slå Wi-Fi fra når du ikke benytter det
MEN, når der ikke er nogen tilgængelige trådløse netværk, skal du til gengæld huske at slukke for din Wi-Fi igen.

Stien er den samme som før: Indstillinger –> Wi-Fi

SLÅ WI-FI FRA NÅR DU IKKE BENYTTER DET

Tip 8. Hent mails manuelt og spar strøm
Hvis du kan leve med, at du selv skal huske på at hente dine emails, så er der batteritid at hente. Alternativ kan du dog også bare ændre det, så din iPhone ikke henter mails så ofte, dette hjælper selvfølgelig også.

Du skal følge denne sti ændre det: Indstillinger –> E-mail, kontakter, kalendere –> Hent nye data

HENT MAILS MANUELT

Tip 9. Formindsk tiden på automatisk lås
Det siger lidt sig selv, men jo hurtigere din iPhone låser og skærmen bliver sort, desto hurtigere sparer du strøm. Derfor anbefaler vi klart, at du sætter din iPhone til automatisk at låse højst 1 minut efter, du sidst har brugt den.

Du skal følge denne sti ændre det: Indstillinger –> Generelt –> Automatisk lås

AUTOMATISK LÅS

3 Bonus tips – Sådan oplader du din iPhone hurtigere

1.Brug en iPad-oplader
En almindelig iPhone-oplader lader med 1 amp og 5 watt, hvor en iPad oplader lader med 2,1 amp og 10 watt.

2. Sluk din iPhone mens du lader
Det er ikke raketvidenskab, at din iPhone lader langt hurtigere, når den er slukket. Faktisk helt op til 60% hurtigere.

3. Hold din iPhone kølig under opladning
Varme har negativ effekt på batterier, derfor er det vigtigt at du forsøger at holde din iPhone kølig under opladning. Dette kan faktisk være med til at din iPhone lader 10% hurtigere. Det betyder dog ikke, at du skal begynde at smide den i fryseren eller noget i den stil.

Denne artikel bringer vi i samarbejde med iPhoneluppen.dk.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sporingstag til Googles Find My-netværk

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

0
Lyd & Billede
Scroll to Top