Samsung på vej med klap-udgave af Galaxy

Samsung vil genopfinde klap-telefonen med en Galaxy-telefon med dobbeltskærm - og knapper.

samsung galaxy folder

Rygterne om en Samsung-telefon med klap, lige som i de gode gamle 90’ere, har svirret i et stykke tid. Men nu er der kommet så meget realitet bag ordene, at der er dukket billeder op. Telefonen, som skulle få navnet Galaxy Folder, bliver en quad-core Android-telefon med dobbeltskærm – og endda også et gammeldags tastatur.

Teknologisk er der tale om en videreudvikling af W2013, som blev præsenteret i slutningen af 2012. Men navnet Galaxy Folder peger på, at den i modsætning til W2013 også vil kunne købes i Europa og USA.

At præsentere en klaptelefon på det europæiske marked i en tid, hvor flade smartphones fylder det hele, er modigt. Men Samsung skulle til gengæld denne gang være sikre på, at ærkerivalen Apple ikke vil beskylde dem for at have plagieret deres design.

Kilde: Engadget

Læs videre
Exit mobile version