Så er Galaxy S5 her!

16 megapixel kamera, lynhurtigt net og brusebadstæt telefon i glam-design.

Vores kunder vil ikke have teknologi, der får øjnene til at poppe ud af hovedet. De vil have smukt design, teknologi, der er let at bruge og funktioner, der passer til deres livsstil“. Sådan var meldingen fra Samsungs CEO, J.K. Shin ved præsentationen af Samsung Galxy S5 på Mobile World Congress 2014 i Barcelona.

Virksomhedens længe ventede topnummer var Samsung Galxy S5, som på det ydre med Samsung egne ord er i et moderne, glamourøst design.

Skærmen er en 5,1″ S-AMOLED-skærm med fuld 1080p HD-opløsning.

Galaxy S5 understøtter femte generation af Wi-Fi 802.11ac og 2X2 MIMO, samt et stort udvalg af LTE-frekvenser med LTE kategori 4. Skal det være ekstra hurtigt, kan man kombinere LTE og Wi-Fi for yderligere downloadhastighed.

Kamera
Samsung lover, at kameraet giver skarpere, klarere og mere farvemættede billeder.

Kameraet har en 16 megapixel billedsensor og en autofokus af phase detection-typen. Fokustiden er blot 0,3 sekunder, hvilket skulle være det hurtigste i nogen smartphone på markedet. Kamerat kan efterligne spejlreflekskameraernes smalle fokusdybde til kreativ fotografering.

HDR-mode, som sammenligner belysningen på flere eksponeringer og skaber et gennemsnit, er forbedret på Galaxy S5. Nu kan man bruge teknikken uden at behøve at holde kamera – og motiv – stille.

Sikkerhed
Der er fokuseret på sikkerheden i Galaxy S5. Både for telefonen og dens ejer. For det første er den beskyttet efter IP67-standarden. Det betyder, at den tåler at komme ud for en byge eller blive tabt i sandet. Men man skal ikke lade den blive under vandet for længe.

Batteriet er på 2800 mAH, hvilket under normale forhold vil give 10 timers websurfing eller 12 timers videoafspilning. Når det er knapt med strømmen, kan man dog bruge den nye Ultra Power Saving Mode, som blandt andet slukker for farverne på skærmen og lukker alle de ikke-nødvendige processer i telefonen for at spare på strømmen.

Telefonen kan desuden klare sig i op til 24 timer i stand by på blot 10% af batteriet.

I Danmark vil den vejledende udsalgspris for Galaxy S5 være på 5.495 kr. Telefonen vil være i butikkerne i april måned.

Specifikationer:
OS: Android 4.4.2 KitKat
Skærm: 5,1″ Full HD 1920 x 1080p S-AMOLED
Processor: 2,5 GHz Snapdragon 805 quad core
Hukommelse: 2 GB RAM / 16 eller 32 GB lager + microSD (op til 64 GB)
Kamera: 16 MP + 2 MP
Trådløst: 802.11 ac/a/b/g/n, MIMO, BT 4.0, NFC, 4G/LTE (Cat 4)
Størrelse: 142 x 72,5 x 8,1 mm
Vægt: 145 gram
Batteri: 2800 mAh

Les videre
Exit mobile version