Nyhed

IFA 2019: Nye toner fra Philips

Efter en tumultarisk tid med skiftende ejere er lyddivisionen af Philips tilbage på sporet.

(Foto: Peter Gotschalk)

På IFA-messen i Berlin kunne vi se de første nye lydprodukter under Philips-navnet. Det drejede sig først og fremmest om hovedtelefoner og soundbars, men også Bluetooth-højttalere.

Mest interessant er en ANC-hovedtelefon, kaldet PH805. Philips lover selv en fremragende audioydelse inden for midtersegmentet af trådløse over-ear ANC-hovedtelefoner.

Philips lover lyd i den bedre ende af mellemklassen på den nye ANC-hovedtelefon PH805. Foto: Philips

 

Støjreduktionen skulle være på 27 dB, og betjeningen er med både knapper og touchkontrol. Og der er selvfølgelig også stemestyring. En såkaldt Awareness Mode lukker lyden fra verden omkring dig ind i ørene, samtidig med at musikken fortsætter med at spille.

På højttalerfronten vender Philips helt bogstaveligt tilbage til rødderne med en “reboot” af en af sine mest populære radioer fra 1950’erne. Selvølgelig med Bluetooth og DAB, samt FM-modtagelse. Foto: John Alex Hvidlykke, L&B.

 

Gammelt mærke – nye folk

Philips’ lydprodukter var tidligere ejet af Gibson Brands, sammen med en lang række andre mærkenavne, men efter Gibsons betalingsstandsning i foråret 2018 blev Philips-navnet overtaget af kinesiske TP Vision, som i forvejen stod for TV-siden af Philips. Så selv om navnet er gammelt, er folkene bag det helt nye på deres poster.

Philips samarbejder i forvejen med danske Jacob Jenen Design. Nu også på lydprodukter. På IFA viste man blandt andet true wireless-hørepropper i sølvdesign. Foto: John Alex Hvidlykke, L&B.

 

Les videre
Exit mobile version