Signaturlyd fra Sony

Sony vil flytte grænser for den ultimative lydoplevelse med sin nye ‘Signature Series’.

(Foto: Producent)

Sony satser stærkt på den gode lyd på årets IFA-messe. Foto: Peter Gotschalk, Lyd & Billede
Sony satser stærkt på den gode lyd på årets IFA-messe. Foto: Peter Gotschalk, Lyd & Billede

Med den nye ‘Signature Series’, som netop er blevet lanceret på årets IFA-messe og består af hovedtelefonerne MDR-Z1R, Walkman-serien WM1 samt hovedtelefon-forstærkeren TA-ZH1ES, vil Sony give brugerne “den ultimative lydoplevelse”.

Sony MDR-Z1R. Foto: Sony

De 17.000 kroner dyre MDR-Z1R hovedtelefoner har et bredt frekvensområde, som skal give et naturligt og åbent lydbillede med op til 120kHz-afspilning i High Resolution Audio. Den 70mm HD-driverenhed forstørrer lydbilledet, så der bliver skabt en naturlig lyd med kontrolleret luftstrøm og flade bølger. Takket være Resonance Free Housing bliver unødvendig resonans elimineret, så lyden fremstår med masser af atmosfære og fine detaljer, skriver Sony i en pressemeddelelse.

Vi fik prøvet hovedtelefonerne straks efter lanceringen på Sonys stand, og selvom det er for tidligt at komme med nogen endelig vurdering – en messehal er ikke nogen optimal lyttesituation – så lader der til at være noget om snakken. Godt lød de i hvert fald.

Ah, den søde lyd af 17.000 kroner i mine øregange. Foto: Lyd & Billede

Sony har også moderniseret sine ikoniske Walkman-produkter i flagskibsrækken og lancerede på IFA NW-WM1Z og NW-WM1A, der begge skal levere en superb lytteoplevelse og kan håndtere enhver musikfil fra High Resolution til lavkvalitets mp3.

Sony Walkman WM1A. Foto: Sony

Takket være den nye DSEE HX-teknologi kan man vælge mellem fem forskellige indstillinger alt efter, hvilken type musik man lytter til: Standard, kvindelig vokal, mandelig vokal samt slag- eller strengmusik. Med teknologien bliver komprimerede lydfiler omhyggeligt opskaleret til en kvalitet tæt på High Resolution Audio.

Med hovedtelefonforstærkeren TA-ZH1ES leverer Sony klar og dynamisk Hi-Res-lyd op til DSD 22.4MHz/PCM 768kHz/32bit.

Pris og tilgængelighed
Signature Series hovedtelefoner og Walkman®-serie vil være tilgængelige i butikkerne fra oktober 2016. Forstærkeren vil være tilgængelig fra slutningen af november 2016.

MDR-Z1R: vejl. udsalgspris 17.000 kroner.
NW-WM1Z: vejl. udsalgspris 25.000 kroner.
NW-WM1A: vejl. udsalgspris 10.000 kroner.
TA-ZH1ES: vejl. udsalgspris ca. EUR 2.000. De danske priser vil blive bekræftet senere.

Les videre
Exit mobile version