VPL-VW300ES: Ny 4K-projektor fra Sony

Vil give ægte 4K-hjemmebiooplevelser til et bredere publikum.

4K betyder som bekendt større og skarpere billeder end hidtil. Og man kan sige, hvad man vil om tv. Men det er, når billedet blæses op på et 100-tommers lærred eller større, at 4K-opløsningen for alvor kommer til sin ret!

Det ser ud til, at det netop er, hvad Sony ønsker at understrege med introduktionen af sin nye 4K-projektor VPL-VW300ES. Den nye model skal udfylde tomrummet mellem Sonys high-end 4K-projektor VPL-VW500ES og billigere Full HD-projektorer som VPL-HW55ES.

VPL-VW300ES

I lighed med andre Sony-projektorer er VPL-VW300ES baseret på Sonys SXRD-teknologi, som er kendt for at give en meget god lysstyrke og kontrast i kombination med korrekt farvegengivelse. Den kommer også med kendte finesser som Motionflow bevægelsesudjævning og 4K Reality Creation, som opskalerer HD-video til tilnærmet 4K-kvalitet. VPL-VW300ES understøtter også de nyeste tilkoblingsstandarder HDMI 2.0 (begrænset opad til YCbCr 4:2:0 / 8 bits) og HDCP 2.2, så brugeren kan få glæde af opdaterede indholdstjenester i 4K. Projektoren bruger et 2.06 zoomdrevet objektiv med stor lensshift, og en indbygget RF. 3D-sender gør den enkel at synkronisere med 3D-briller.

Sonys nye 4K-projektor bliver sandsynligvis en af de mest betalelige 4K-projektorer på markedet. Med en forventet pris på knap 60.000 kroner sigter den mod at gøre 4K-billedkvalitet tilgængelig for flere hjemmebioentusiaster. Og vi glæder os til at teste den!

VPL-VW300ES kan købes i sort finish fra oktober 2014.

Les videre
Exit mobile version