Bedre lyd i hovedtelefonerne

Philips har opdateret og udvidet hovedtelefonudvalget med bedre lyd og forbedret design.

Fidelio X2

Topmodellen Fidelio X1 erstattes af en næsten identisk model, kaldt X2, som ses på billedet herover. Den koster ca. 2.700 kr og er i butikkerne i løbet af september. X2 har fået et nyt driverelement med bedre lyd, og designet er finpudset lidt med blandt andet ny hovedbøjle og et 3,5 mm jackstik i stedet for det store 6,3 mm stik, som X1 havde.

Den kompakte Fidelio M1 er også opgraderet, og kommer nu i en M1 MkII-udgave med et forbedret 40 mm element, som sidder i et basreflekskammer for større rækkevidde i bassen. Hovedtelefonerne, som findes i sort og hvid, har fjernbetjening og mikrofon på ledningen til mobilbrug.

Philips’ trådløse hovedtelefon har også fået opgraderet elementerne, der nu ligner dem i M1 MkII, men her er der desuden enkel NFC-parring af mobil og hovedtelefon. Som også understøtter Bluetooth med aptX for bedre lyd, når man streamer musik.

A1DJ-serien med lukkede hovedtelefoner, som Philips har lavet i samarbejde med DJ’en Armin van Buuren, har fået to billigere modeller i form af A3-PRO og A1-PRO.

De mindre og lettere A1-modeller har en lidt mindre 40 mm membran, og tåler hele 2.500 mW effekt. Det skulle kunne få øreflipperne til at rokke i takt.

A3-PRO lægger sig midten i serien med en 50 mm stor membran, og 3.000 mW effekt. Lidt under de 3.500 mW, som A5-PRO tåler.

Læs videre
Exit mobile version