Nyhed

Soundbar med surround og touch-skærm

Harman Kardon udvider den trådløse Citation-serie med bl.a. bærbar højttaler.

Hvorfor skal alle soundbars laves i sort plast? Omtrent sådan gætter vi på, at Harman Kardon har tænkt. For hele deres højttalerserie kommer med sort eller lysegråt stof fra danske Kvadrat. Som er brandhæmmende og, må vi indrømme, ser bedre ud end sort plastic.

Citation-serien, som den hedder, fik for nylig endnu flere medlemmer. Bl.a. soundbaren Citation Multibeam 700, en slank og tiltalende soundbar med touch-skærm på toppen og 120 watt forstærker indeni.

(Foto: Harman Kardon)

Den kan kobles trådløst til den nye subwoofer Sub S og giver efter sigende overbevisende surround-effekt fra syv højttaler-enheder.

Ligesom de andre højttalere i Citation-serien er den trådløs og har stemmestyring med Google Assistant samt AirPlay-streaming og understøttelse af flere højttalere samtidig.

(Foto: Harman Kardon)

Soundbaren kan kobles trådløst til et par Citation-højttalere, der kan bruges som baghøjttalere for endnu mere overbevisende biograflyd. F.eks. de små Citation Duo, som ses på billedet ovenfor.

(Foto: Harman Kardon)

Harman Kardon har også en bærbar højttaler i Citation-serien, der er sprøjtesikker og kan spille otte timer på en opladning. Den kommer med en ladestation, så man bare snupper den, når man har brug for at tage den med ud.

Citation 200 fås også i grå.

(Foto: Harman Kardon)

En clockradio lyder måske ikke så spændende, men Oasis, som den hedder, kan ikke bare vække dig, men også lade mobilen op trådløst – og du kan streame musik til den.

De nye tilskud til Citation-serien er tilgængelige til foråret med priser, der starter på ca. 1.500 kroner for Oasis og 1.500 kroner for én Citation Duo eller 2.700 kroner for to. Soundbaren anslås at komme til at koste omkring 3.600 kroner og subwooferen ca. 2.200 kroner.

Les videre
Exit mobile version