Nyhed

4K-video med højopløst lyd fra Panasonic

4K 60 fps og 24 bit lyd er, præcis hvad de professionelle har brug for.

Vi har ikke tjekket, men Panasonic har sikkert ret, når de hævder, at de to nye videokameraer er de mindste og letteste med 4K 60 fps video.

Panasonic HC-X2000E og HC-X1500E kan også optage video i 10 bit 4:2:2 kvalitet på de to SD-kort, men så kun i 4K 30 fps. Hvis man vil optage 10 bit 4:2:2 med 60 fps, har man brug for en ekstern optager, som kobles til HDMI-udgangen.

Desuden har de HEVC-optagelse med Long GOP 10 bit 4:2:0, når MOV er valgt, og 59,97 fps med op til 200 Mbit/s.

(Foto: Panasonic)

De to kameraer er stort set ens, men HC-X1500E mangler SDI-tilslutning til ekstern optager samt håndtaget og XLR-stik.

Af andre ting, de har tilfælles, er en Leica Dicomar-zoom med 24x optisk zoom fra 25 mm brændvidde, 32x digital zoom, to kontrolringe, ND-filter, optisk billedstabilisering og 3,5 tommers touch-skærm.

Blandt de mere tekniske specifikationer finder vi +48 volt Phantom-strømforsyning til kondensatormikrofoner, 24 bit/48 kHz højopløst lyd i PCM-format, 16 bit lyd i AAC-format og Dolby Audio i to kanaler.

Priserne bliver ca. 15.000 kroner for HC-X1500E og 18.000 kroner for HC-X2000E.

Les videre
Exit mobile version