nyhed

JBL-legende genopstår

48 år efter sin oprindelige lancering på CES 1970 vender JBL L-100 tilbage.

(Foto: Producent)

Beder man en hi-fi-entusiast, der er født før 1970, om at nævne de mest legendariske højttalere, vil han meget sandsynligt have JBL L-100 højt på sin liste. Højttaleren blev introduceret på CES i 1970, og nu er den tilbage i Las Vegas. Årsagen er, at den genoptages i ny dragt i 2018.

L100 Classic bliver navnet, og den kommer naturligvis med den klassiske orange skumfront med kvadratisk mønster. Den kan dog også leveres med blå eller sort front.

Bag skummet gemmer sig en trevejs højttaler. Med en 12-tommers 1200FE bas med hvid membran i et basreflekskabinet. Der er også en JM125PC mellemtone og en JT025Ti1 diskant med titaniummembran.

Til forskel for originalen er mellemtone og diskant monteret på en lodret linje, lidt forskudt i forhold til bassens centrum.

L100 Classic kommer til salg i foråret. Prisen forventes at ende i nabolaget af 35.000 kroner.

JBL (dvs. Harman/Samsung) lavede i øvrigt næsten samme stunt på sidste års CES. Her blev prof-udgaven af L100 nemlig genlanceret.

Les videre
Exit mobile version