Pladespiller fra Mark Levinson

Det havde vi ikke set komme. 45 år efter grundlæggelsen lancerer Mark Levinson deres første grammofon.

(Foto: Producent)

Kort efter lanceringen af forstærkerne No519 og No526 kommer nyheden om, at Mark Levinson lancerer en pladespiller – No515. De har aldrig lavet pladespillere tidligere, men holdt sig til forstærkere (og et par cd-afspillere).

Præcis ligesom McIntosh. De lancerede ikke deres første pladespiller før 2013 – MT10, som vi testede i 2014 – og nu gør Mark Levinson det samme.

Pladespilleren er lavet i samarbejde med pladespillerspecialisten VPI, hvilket bl.a. kan ses på armbasen og på opbygningen af chassiset med motoren mellem fødderne i venstre side.

Den er bygget som en sandwich af aluminium og MDF-plade, der er beklædt med varmtrukket vinyl, med motoren monteret i et separat chassis. Tre remme driver pladetallerkenen, og grammofonen kommer med drejet pladestrammer og 3D-printet tonearm.

Prisen skulle blive offentliggjort i sommeren 2017 og havner omkring 10.000 dollars, og pladespilleren kan leveres med MC-pickup monteret på armen.

Vi forventer at få hørt No515 på High-End-messen i München til maj.

Les videre
Exit mobile version