Netflix klar til 4K HDR i 2016

4K-video med højt dynamisk omfang indebærer et stort løft i billedkvaliteten, og Netflix vil være med fra starten, når den nye videostandard introduceres.

Foto: Netflix

lehiidgJ2zs0mz8H6WPAMKnXBr4nkf3gK-CwByuKafs

Netflix annoncerede onsdag, at de udvider deres tjeneste til 130 nye lande. Dermed er den amerikanske streaming-gigant, der begyndte i en lille gruppe lande – heriblandt Norden – for få år siden, hurtigt ved at blive en verdensomspændende tv-tjeneste med hele kloden som publikum.

Netflix’ presserum på The Venetian, Las Vegas. Foto: Audun Hage

Hvilke konsekvenser får det for skandinaviske Netflix-brugere? Kun fordele, ifølge Netflix’ produktinnovationschef Chris Jaffe. På længere sigt kan vi forvente et endnu bedre og mere varieret udbud af film og serier fra hele verden.

Netflix’ mission er at slippe fri af de traditionelle forretningsmodeller for film og tv, der er fulde af regionale begrænsninger og bureaukrati. Et eksempel så vi allerede med debutserien House of Cards, hvor hele sæsonen blev gjort tilgængelig på samme tid i alle lande.

Det ser ud til, at Netflix er indstillet på fortsat at følge denne filosofi, både med egenproduceret og licenseret indhold. Dermed vil ivrige seriefans nok efterhånden have mindre behov for at bruge såkaldte VPN-løsninger for at få adgang til serier og nye sæsoner fra især USA.

HDR-indhold 2016
Netflix er en af de deltagende virksomheder i UHD Alliance, som har udarbejdet specifikationerne til den nye Ultra HD Premium-standard for 4K-indhold med HDR-kvalitet. De har også – efter hvad Lyd & Billede erfarer – spillet en central rolle i at få parterne til at enes om en fælles standard med specifikationer, der ligger inden for, hvad både OLED- og LCD LED-tv’er kan klare med hensyn til kontrast, lysstyrke, sortniveau og farvespektrum.

 

2. sæson af Marco Polo bliver en af de første serier, der streames i 4K HDR-kvalitet til kompatible tv’er. Her vist på et LG 2016 OLED-tv. Foto: Audun Hage

Netflix’ produktchef og “teknologiguru” Neil Hunt fortæller til Lyd & Billede, at de i princippet er klar til HDR nu, hvilket han demonstrerede ved at vise scener fra kommende serier i HDR-kvalitet på et 2016 OLED-tv fra LG. Den officielle “premiere” vil ske i forbindelse med årets nye sæsoner af Marco Polo og Daredevil.

Produktchef hos Netflix Neil Hunt. Foto: Audun Hage

Det betyder formentlig, at HDR-indhold vil være tilgængeligt på de første 2016 tv-modeller, der frigives på markedet. Hvis indtrykkene fra messegulvet på CES er til at regne med, indebærer det et markant løft i billedoplevelsen!

Vi arbejder på en ny/opdateret infoartikel om fordele og tekniske udfordringer ved den nye HDR-standard. Er du ikke bekendt med HDR, så tjek vores HDR-infoartikel fra sidste års CES-messe. (Bemærk dog, at artiklen ikke dækker den seneste udvikling og viden om emnet).

Les videre
Exit mobile version