Historiens vingesus hos Klipsch

Apple og HP startede begge i garager. Hos Klipsch var forholdene lidt mere ydmyge. På CES kan man se, hvor det hele begyndte.

Foto: John Alex Hvidlykke, Lyd & Billede

Klipsch har en lang historie med højttalere. Faktisk startede firmaet for 70 år siden, i 1946, hvor Paul Klipsch konstruerede det legendariske klipschhorn – som stadig kan købes den dag i dag.

Med en så lang historie er der en del, der fortaber sig i historiens tåger. På CES-messen, der lige nu er i gang i Las Vegas, kan man imidlertid se, hvor det hele startede.

Under en oprydning på fabrikken stødte man nemlig på et et gammelt, ramponeret arbejdsbord. Og ved at kigge på gamle arkivfotos viste det sig, at samme bord optrådte på de ældste fotos af Klipsh med sin opfindelse. Ved dette bord blev højttalerne bygget de første år af firmaets levetid.

Poul Klipsch’ gamle arbejdsbpord fra 1946. Foto: John Alex Hvidlykke, Lyd & Billede.

På CES kan man – ved siden af nyere designs – se en genfødt klassiker, nemlig gulvhøjttaleren Heresy, der i sin konstruktion er næsten lige så gammel som Klipschhorn. Højttalere blev oprindelig bygget som centerhøjttaler til at supplere hornene, der skal stå i hvert sit hjørne.

Klassiske Klipsch Heresy er genopstået som trådløs højttaler. Foto: John Alex Hvidlykke, Lyd & Billede

 

Heresy-højttaleren ser lille ud på billedet. Men sagen er, at hjørnehornet er gigantisk. Foto: John Alex Hvidlykke, Lyd & Billede.

 

Les videre
Exit mobile version