Monster vil lave hovedtelefoner til alle

Monster udvider sortimentet til sportsfolk, kvinder og slagsbrødre.

Monsters hovedtelefoner lyder godt, men er måske lidt vel maskuline til at kunne appellere til alle. Derfor har firmaet i år satset en del på sjove former og farver i håbet om at kunne appellere til kvinder (se billedet ovenfor).

Nu fortsætter man i samme spor med de stilfulde Inspiration-hovedtelefoner i en Lite-model, som er lidt mindre og pænere. Og man kan stadig udskifte båndet på hovedbøjlen med andre farver og materialer.

På den sportslige side har man de iøjnefaldende Adidas-hovedtelefoner, der passer til træningsdragten.

Til løberne er der de Adidas-prydede respons-hovedtelefoner med en krog, der holder dem solidt på plads i øret, samt fjernbetjening til mobilen.

Med Monsters eget navnetræk finder man iSport-serien, her med en trådløs Bluetooth-model “Wireless”, som er svedtæt og kan vaskes af. Ca. 170 dollars.

Hvis du foretrækker at få det på den hårde måde, kan du vælge Octagon, som er udviklet i samarbejde med Ultimate Fighting Championship. Den lyder lige så barskt, som man kunne forvente.

Men da vi er i Las Vegas, skal valget måske i sidste ende falde på Monster 24K med forgyldt ydre og valgfrie bling-farver på ørepuderne.

www.monsterproducts.com

Les videre
Exit mobile version