Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

B&O giver dig to sider af samme musiksmag

Touchpanel i egetræ til tænksomme stunder eller farvejhul til nysgerrige øjeblikke. BeoSound Moment kan vendes og drejes efter behag.

Skrevet af / 07/01/2015 - 11:00
B&O giver dig to sider af samme musiksmag

Et nyudviklet musiksystem, hvor fronten kan vendes om og betjenes helt forskelligt, alt efter hvilket humør du er i – og i øvrigt løftes af og tages med som fjernbetjening. Det var, hvad B&O præsenterede på CES-messen i Las Vegas tirsdag aften.

BeoSound Moment integrerer musiksamling og musiktjenester i ét. Systemet har to forsider, der giver mulighed for to forskellige lytteoplevelser. Den ene side består af et poleret aluminiumspanel med touchskærm (billedet herunder). Den anden side byder på verdens første berøringsfølsomme betjeningspanel af egetræ, som lader musikken spille med et enkelt tryk.

BogO_BSoMoment_3

Musiksystemet kombinerer ubegrænset adgang til digital musik med en ny enkelhed og gør det let for hele familien at samle, opdage og dele yndlingsmusikken.

MoodWheel
Med touchskærmen kan man bladre i sine playlister og musikmapper og gå på opdagelsen i streamingtjenester.  En anden mulighed er funktionen MoodWheel, hvor man med et tryk på farvehjulet får serveret en afspilningsliste, afstemt efter humøret. Ikke bare bliver musikken valgt efter den farve, som man peger på. Jo længere ud på cirklen, man kommer, desto mere vil udvægelsesalgoritmen eksperimentere med nye forslag fra det semi-uendelige udbud på internettet. Trykker man midt i cirklen, får man til gengæld udelukkende serveret numre fra sine favoritlister.

Rør ved træ
Vælger man træsiden af Moment, er interaktionen kogt ned til et minimum. En enkelt berøring får musikken til at flyde fra højttalerne. Hvad der spilles, afhænger af dine musikvaner og tidspunktet på dagen. Efterhånden som du bruger anlægget, lærer det måske, at du i reglen starter hverdagene med at lytte til taleradio fra P1, men også, at ugen som regel rundes af med noget mere rockende lørdag aften.

Ud over din egen musiksamling henter PatternPlay numre fra streamingtjenesten Deezers katalog på over 35 millioner sange.

BogO_BSoMoment_2
Betjeningspanelet kan løftes af hovedenheden og tages med som en fjernbetjening. I spejlet anes træpanelet på det, der ikke er bagsiden, men en alternativ forside.

BeoSound Moment får en forventet butikspris på lige under 17.000 kroner. Med i prisen er 12 måneders forudbetalt abonnement på Deezer.

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

0
Lyd & Billede
Scroll to Top