SOL Republic udvider sine horisonter

Trådløse hovedtelefoner med stor rækkevidde og smidige ørepropper er blandt nyhederne på CES i Las Vegas.

Vi har tidligere testet SOL Republics in-ear høretelefoner med udmærket resultat, og deres store hovedtelefoner imponerer også. Nu udvider de sortimentet til nye kategorier.

For det første har de kigget på fitnetss-hovedtelefoner og ikke været imponerede af konkurrenterne. De fleste synes at have set mere på, hvordan hovedtelefonen sidder fast, end hvordan den skal lyde. Resultatet er blevet hovedtelefoner med forskellige former for bøjler over ørene eller bag nakken. SOL Republic tog i stedet udgangspunkt i lyden og eksperimenterede først derefter med formen.

De nye Relays ligner stort set alle andre ørepropper. Det er kun den lille ring omkring dem, der sladrer om, at de er specielle. Men det fungerer faktisk. Vi har prøvet dem, og de sidder fast i øret, selv om man ryster på hovedet eller rykker i ledningen. Og så lyder de rigtig godt. De leveres i slutningen af februar, og testen kan du læse i Lyd & Billede til foråret.

Firmaet havde også medbragt sine første trådløse hovedtelefoner. Tracks Air har en udskiftelig hovedbøjle, som er ekstremt bøjelig og solid. Takket være NFC er parring med mobilen latterligt simpel. Men det virkelig interessante er, at de har hele 100 meter rækkevidde. Udendørs selvfølgelig. Men selv inden døre får man betydelig bedre rækkevidde end med normale Bluetooth-hovedtelefoner. Pris ca. 200 euro.

SOL Republic

Les videre
Exit mobile version