Nu kommer 4K-kameraerne

4K-opløsning er ikke forbeholdt, tv. Nu kommer systemkameraerne, der optager i 4K-kvalitet - som Panasonics kommende topmodel.

Ret skal være ret. Canon var først med EOS 1C, et spejlreflekskamera med fuldformat-sensor, som optager i 4K-opløsning. Sony har også vist videokameraer med 4K, men meget tyder på, at Panasonic bliver de første, der sender et kompakt 4K-systemkamera på markedet.

Prototypen, som blev vist under glas på CES i Las Vegas, ligner et Lumix GH3, der er Panasonics foreløbige topmodel. Og et af de bedste systemkameraer med HD-video.

4K-skærme er udmærkede til at vise stillbilleder på, for det er ikke bare opløsningen og skarpheden, som er bedre på 4K. Farvegegengivelsen kan også blive bedre, fordi farverummet i 4K giver plads til endnu flere farver. Dermed kan billedet både blive skarpere og mere naturtro.

Panasonics folk ville ikke sige ret meget om 4k-kameraet, men det vil blive dyrere og placere sig over GH3 i Lumix G-serien. Det er heller ikke sikkert, at det kommer til at ligne prototypen, men det er hvert fald klart, at kameraet vil have egenskaber som GH3.

Regn også med, at det kommer til at understøtte 10-bits videofiler (4:2:2), som det må for at kunne øge farvespekteret, og en meget større framerate, med op til 240 Mbps datastrøm. Det vil nok også have videostreaming live via HDMI-udgangen, og Panasonic har desuden annonceret et nyt hukommelseskort: SDXC UHS-I Speed Class 3, som skal kare op til 240 Mbps.

Det forventes, at Panasonic vil offentliggøre specifikationer, pris og tilgængelighed i løbet af februar.

Les videre
Exit mobile version