Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

McIntosh lancerer en trådløs musikafspiller

Faktisk udsender high-end-producenten McIntosh hele tre produkter: Musikafspilleren MB100 MediaBridge, hovedtelefonforstærkeren MHA100 og det integrerede anlæg MXA70.

Skrevet af / 08/01/2014 - 14:35
McIntosh lancerer en trådløs musikafspiller

Nogle læsere vil sikkert huske, at vi testede McIntoshs kompakte stereoanlæg MXA60 for tre år siden. Nu kommer efterfølgeren MXA70. Den ligner MXA60 en del, men er egentlig et helt nyt produkt. Med 50 W effekt til hver kanal, og to tilpassede små tovejshøjttalere inkluderet.

MXA70_Front_Color_Rendering

Anlægget har ikke cd-spiller eller radio. I stedet har det indbygget D/A-konverter med fire digitale indgange, samt en seriøs hovedtelefonforstærker.

Graphic3

Og det er præcis, hvad man får, hvis man køber anlægget uden højttalere. Nemlig hovedtelefonforstærkeren, som solgt separat bærer navnet MHA100. Da den i virkeligheden er en hel forstærker, har den selvsagt de samme højttalerudgange, og kan bruges lige godt i stuen, på skrivebordet og på herreværelset.

Graphic2

MB100 Media Bridge er den første trådløse netværksafspiller fra McIntosh. Den understøtter de fleste streamingtjenester, herunder Spotify, og man kan streame direkte til Media Bridge fra håndholdte enheder som tablets og smartphones.

Der er indbygget understøttelse for afspilning fra netskyen, og der er har 64GB SSD-lagring ombord, med mulighed for udvidelse med en separat 1TB harddisk til lagring af musik. MB100 kan styres med en app til iOS og Android app.

McIntosh_MXA70_whathifi

Anlægget lanceres på CES 2014, som vi i de kommende dage vil dække massivt her på siden. Vi har netop fået det første foto af anlægget at se, takket være vore kolleger på What Hi-Fi.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

0
Lyd & Billede
Scroll to Top