Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

McIntosh MCD600 – CD-afspiller for viderekomne

Med ny cd-afspiller og musik-streamer får man det bedste fra begge verdener, ifølge McIntosh.

Skrevet af / 26/05/2018 - 17:53
McIntosh MCD600 – CD-afspiller for viderekomne

Lancering af nye cd-afspillere er ikke hverdagskost, men nu udsender McIntosh arvtageren til MCD550 og en ny musik-streamer.

Cd-afspilleren – som nu hedder MCD600 – er bygget over samme type chassis med både faste og variable lydudgange. Begge ubalancerede eller balancerede, som man ønsker. Den variable gør det muligt at slutte afspilleren direkte til en effektforstærker, da førstnævnte har indbygget forforstærker med volumenkontrol.

(Foto: McIntosh)

På bagsiden er der nemlig to indgange – optisk og koaksial – som man kan koble digitale lydkilder til og vælge imellem en af lydkilderne og cd-afspilning. Cd-afspilleren har også optisk og koaksial lyd ud.

Teknisk set er MCD600 sat op med en ny 8 kanals 32 bit PCM/DSD digitalkonverter (DAC). Den kører i såkaldt Quad Balanced-mode med fire kanaler for hver af stereokanalerne – for bedre dynamik og lavere støjgulv – og understøtter PCM-filer op til 32 bit/384 kHz.

(Foto: McIntosh)

MS500 Music Streamer er et helt andet produkt. Den integrerer netbaseret streaming med musik rippet til den integrerede 500 gigabyte SSD indvendig. Her kan man afspille ukomprimerede og tabsfri lydfiler med op til 24 bit/192 kHz opløsning.

Da der ikke er nogen bevægelige dele eller blæsere, er MS500 både musestille og fri for vibrationer.

(Foto: McIntosh)

Den understøtter de fleste streaming-tjenester lige ud af æsken. Såsom Deezer, Murfie, Pandora, Rhapsody, SiriusXM (hvor den er tilgængelig), Slacker, Spotify, Tidal og TuneIn internetradio.

De tre USB-porte på bagsiden gør det desuden muligt at udvide med flere diske.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Nu kan du linke til alle musiktjenester på én gang

Endelig en prisvenlig Roon-streamer!

En DAC i samuraiernes fodspor?

Denne lille boks kan gøre dine gamle B&O-højttalere "trådløse"

Den ultimate forstærker

High-end forforstærker med moderne streaming

McIntosh opdaterer forforstærkeren

Kompakt hi-fi i stilrent design

Lenco bejler til vinylelskere

Pladespiller til sheiker og baroner

Astell&Kern: Musikafspiller i guld!

1500 gæster så hi-fi i København

0
Scroll to Top