Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Hvordan bliver Galaxy S8?

Det kan vi vente os af Samsungs flagskib ved lanceringen i aften

Skrevet af / 29/03/2017 - 09:26
Hvordan bliver Galaxy S8?

Klokken 17 i dag viser Samsung den længeventede nye topmodel, Galaxy S8, frem ved to presseevents i henholdsvis New York og London. Men hvad kan vi egentlig vente os? Se det behøver vi ikke længere spekulere over efter det seneste læk, som mest af alt minder om en flodbølge.

To størrelser: En Galaxy S8 med en skærm på 5,7 tommer og en S8+ med en skærm på 6,2(!) tommer.

Kun Edge: Begge modeller har denne gang fået en skærm, der bøjer sig rundt om kanten.

Skærm helt til kanten: Rammen rundt om skærmen er blevet meget tynd, så du stort set kun ser skærmen.

Samsung Galaxy S8? (Foto: Evan Blass)

Aflang skærm: På grund af ovenstående siges formatet nu at være tættere på LG G6, som har et 2:1 skærmformat.

Høj opløsning: S8 modellen siges af have en opløsning på  2960 x 1440 pixels.

Færre knapper: Der er ikke blevet plads til en knap på forsiden. Fingeraftrykslæseren er flyttet om på bagsiden.

Nyt kamera: Et 12 megapixel kamera med helt ny sensor. 8MP selfie-kamera.

Hurtig processor: I USA ventes S8 at få Snapdragon 835, imens vi iEuropa formodentlig får den nye Exynos 8895.

Meget hukommelse: 4GB RAM, 64 GB lagerplads samt plads til SD-kort.

Udgang til hovedtelefoner: Nej, Samsung er ikke hoppet med på Apples trend.

Batteri: Med Galaxy Note-fiaskoen i tankerne, bliver batteriet det sikreste nogensinde. Det er det nødt til at være.

Nye farver: Vi regner med at den vil kunne fås i sort, grå, sølv, blå og guld.

Priser: S8 ventes at komme til at koste 800 euro imens den lidt større Plus vil koste 900 euro.

Lanceringsdato: Datoen der nævnes er d. 21. april.

Som sagt får vi vished senere i aften. Lyd & Billede er på plads i London og opdaterer med billeder på vores Facebook-side under pressekonferencen. Men vi vil ikke nøjes med at komme med fakta. Så snart vi får lov at lov at pille ved telefonerne, vil vi dele vores første indtryk med jer.

 

Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

Samsung klar med nye prisbillige mobiler

Professionel lagring til mobilvideo

Polestar-mobil er på vej

Apple tillader alligevel webapps

Budgetmobil fra Nothing

Nye funktioner til Pixel-enheder

Ringenes Herre?

OnePlus Watch 2 præsenteret i Barcelona

0
Scroll to Top