Search
Generic filters

HTC på vej med nyt flagskib

HTC stryger ind på top 3 over bedste mobilkameraer

Det er efterhånden flere år siden, at HTC reelt udgjorde en trussel på mobilmarkedet. Dermed ikke sagt, at de er fuldstændig ligegyldige på dagens mobilmarked. Vi testede senest deres HTC U11, som trods en lidt gimmicky klemmefunktionen kaldet Edge Sense, havde et ganske godt kamera og fornuftige specs.

Nu er de så klar med en ny topmodel, som unægtelig virker endnu mere interessant, ikke mindst takket være kameraet, der allerede vurderes som værende noget af det bedste på markedet.

Navnet er HTC U12+. og selvom telefonen endnu ikke er kommet i butikkerne, stryger den allerede direkte ind på en flot andenplads, når det kommer til rangordenen for kameraer i smartphones, DXOMARK.

Med 103 point overhaler den hermed både Samsung Galaxy S9+ og Apples iPhone X.

Forventet indmad

  • 6″ Quad HD-display i 18:9-format
  • Qualcomm Snapdragon 845-platformen kombineret med Dual SIM
  • 6 GB RAM og 64 GB hukommelse (mulighed for udvidelse via MicroSD)
  • Batteri med en nominel kapacitet på 3500 mAh og op til 23,8 timers taletid på 3G/4G netværk
  • USB 3.1 Type-C samt understøttelse for Bluetooth 5, 802,11 a/b/g/n/ac Wi-Fi og MU-MIMO
(Foto: HTC)

Ingen fysiske knapper

Som noget særligt har HTC ikke kun valgt at droppe de fysiske knapper på fronten. Også knapperne i siden til at tænde og slukke samt volumenknapperne er blevet digitale og afgiver derfor vibration i stedet for et fysisk ”klik”, når du trykker på dem. HTC fortæller, at de har gjort dette, for at øge levetiden på enheden. Edge Sense er opgraderet til version 2 og tillader nu også taps i hver side til at aktivere apps eller andre funktioner.

Hvor lyden var et fokusområde i HTC U11, er den ligeledes prioriteret højt i HTC U12+. Dette giver sig udslag i de indbyggede højttalere men også i de medfølgende USonic-hovedtelefoner. Bagsiden på telefonerne er af glas.

(Foto: HTC)

Tilgængelighed

HTC U12+ kan købes fra 18. juni til en vejledende pris på 5.990 DKK. Den kommer i tre farver, Ceramic Black, Translucent Blue og Flame Red. De to sidste vil i første omgang kun kunne købes online. Vi var især imponerede over den blå variant, som havde kig til elektronikken nedenunder.

annonce
annonce
Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    I første omgang bliver det alene Android-brugerne, der får glæde af at streame spil som to-go på mobilen.
    SSD er nu standard i alle Apples iMacs.
    Samsung har netop lanceret Galaxy Note 20 og Galaxy Note 20 Ultra. Teknologien kender vi, men begge modeller byder på design og finesser, der virker yderst lovende.
    Udover Samsung Galaxy Note 20-serien har Samsung i dag lanceret Samsung Galaxy Tab S7 og Tab S7+, Samsung Galaxy Watch 3, Samsung Galaxy Buds Live og sidst, men ikke mindst, Samsung Galaxy Z Fold 2.
    En lækket YouTube-video ser ud til at afsløre nye oplysninger om Sonys støjreducerende hovedtelefoner.
    Vi loves toplyd til lavpris.
    Logitech kapper kablet på sit gaming-hovedsæt, der er udviklet i samarbejde med profesionelle spillere.
    Sådan kommer Huaweis næste Mate 40-serie til at se ud.

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    Huawei P40 Pro+ (kamera)

    Vejl.pris 10000 kr Huawei først med 10x zoom i mobilen

    OnePlus 8 Pro (kamera)

    Vejl.pris 7000 kr Stærk oprykning af OnePlus kamera

    Samsung Galaxy S20 Ultra (kamera)

    Vejl.pris 10500 kr Samsung forsøger at gøre alt for meget og mister fokus

    Sony Xperia 1 II (kamera)

    Vejl.pris 8500 kr Skyder som et systemkamera
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.