Trådløse, sibiriske ørebøffer til spillere

SteelSeries mener at have lavet ikke mindre end verdens bedste trådløse hovedtelefoner til gamere.

Foto: SteelSeries

Danske SteelSeries har netop udsendt sin nye topmodel, det trådløse Bluetooth-hovedsæt Siberia 840. Firmaet mener hermed at have lavet verdens bedste hovedtelefoner beregnet specielt til spil. En forbedring over forgængeren, Siberia 800, der også blev regnet for verdens bedste.

“Der var allerede masser af grunde til, at Siberia 800-serien blev betragtet som verdens bedste inden for trådløse gamingheadset – og med tilføjelse af Bluetooth og softwaretilpasning er der nu to grunde mere,” siger Dan Sønderskov, som er nordisk marketingchef hos SteelSeries.

Takket være Bluetooth-forbindelsen kan hovedsættet også bruges til trådløs afspilning af musik eller til håndfri telefonsamtaler.

Siberia 840 har to udskiftelige li-ion batterier, Dolby 7.1 surroundlyd med Dolby Digital-hardwareunderstøttelse, universel platformkompatibilitet, fuld hardwarebaseret kontrol over lydindstillinger via sender/baseenhed med OLED-display og knapper på headsettet samt optimering af chatvolumen vha. LiveMix.

Den indbyggede mikrofon kan gemmes, når den ikke bruges. Foto: SteelSeries

Ved siden af de hårde tekniske fakta kan nævnes bløde værdier, som det polstrede hovedbånd og ørepuder af memoryskum. Mikrofonen har en fleksibel arm, og kan skjules i headsettet, når man ikke bruger den.

Pris og tilgængelighed
Siberia 840 kan købes på http://SteelSeries.com til en pris på 2.599 kroner.

Les videre
Exit mobile version