Nyhed

Shure udfordrer Sony og Bose på støjdæmpning

Nye trådløse hovedtelefoner med støjreduktion og aptX HD-understøttelse.

At der kommer nye trådløse hovedtelefoner med støjreduktion, er i sig selv ikke overraskende. Men når det er Shure, de kommer fra, stiller sagen sig lidt anderledes. Af to grunde. Den ene er, at de med Aonic 50 Wireless Noise Cancelling lægger sig lige i smørhullet, med Sonys WH-1000-serie og Bose NCH 700 som de nærmeste konkurrenter. Den anden er, at vi vant til rigtig god lyd fra Shures hovedtelefoner.

Med andre ord er der håb for dem, der leder efter bedre lyd fra trådløse hovedtelefoner med støjreduktion.

(Foto: Shure)

Aonic 50 Wireless understøtter et bredt udvalg af trådløse codecs, heriblandt selvfølgelig Bluetooth 5 med aptX, men også aptX HD, aptX Low Latency Audio og Sonys LDAC samt AAC og SBC.

Der er også en app kaldet ShurePlus Play med flere indstillingsmuligheder, ligesom man kan tilpasse arten af støjdæmpning.

(Foto: Shure)

Hovedtelefonerne, der kan spille op til 20 timer, skal have en Bluetooth-rækkevidde på 10 meter samt styring af musik og samtaler på den ene ørekop.

De kan også tilsluttes med minijack-ledning og oplades fra et hvilket som helst USB-stik. Vægten er opgivet til 334 gram, hvilket er middel i denne klasse, følsomheden er acceptable 97 dB, og modstanden med kabel er 39 ohm.

Altså relativt letdrevne.

Shure Aonic 50 bliver tilgængelige i sort eller brun, og prisen bliver omkring 3.200 kroner.

(Foto: Shure)
Les videre
Exit mobile version