Nyhed

Sennheiser-hørepropper passer perfekt til dine ører

Sammen med Formlabs vil Sennheiser lave hørepropper, der er perfekt tilpasset brugerens ører.

Det er Sennheisers Ambeo-afdeling, der sammen med 3D-printfirmaet Formlabs vil tilbyde specialformede, 3D-printede hørepropper, der passer perfekt til brugerens ører. Det er den samme afdeling, som laver den hårrejsende Ambeo Soundbar, som vi stadig mener er verdens bedste soundbar.

I dag er den sædvanlige procedure, at man går til en audiolog og får sprøjtet ørerne fulde af en modellérvoks-lignende masse, som så stivner og danner udgangspunkt for den støbning, der laves. Formlabs vil i stedet scanne ørerne direkte for derefter at lave en 3D CAD-tegning af øret, som man så sender til en 3D-printer.

Læs også Skræddersyet lyd Specialtilpassede high-end silikonedutter giver meget bedre lyd fra dine yndlingshørepropper.

Sennheiser er ikke først

Opmærksomme Lyd & Billede-læsere synes måske, at de har hørt denne historie før. Svenske Ilicon laver nemlig også 3D-printede hørepropper tilpasset brugerens ører og den ønskede hørepropmodel. Jeg fik faktisk selv lavet en 3D-scanning, da jeg skulle teste deres hørepropper. Som ikke alene gjorde, at hørepropperne ikke faldt ud, men også fik dem til at lyde bedre!

Svenske Ilicon 3D-scannede Gråbeins ører. (Foto: Audun Hage)

3D-scanning med mobilen

Forskellen mellem Ilicon og Formlabs er, at sidstnævnte vil gøre processen endnu mere tilgængelig. I stedet for at man skal tage et sted hen og få det gjort (eller at nogen kommer til én), skal man nemlig selv kunne scanne sine ører med mobilen!

Scanningen skal tage omkring 60 sekunder og kan udføres derhjemme. Data sendes så til en 3D-printer, som laver et par øredutter, der er perfekt tilpasset brugerens øregange. Man kan også få sine initialer indgraveret, hvis man vil.

Tilgængelighed

Vi ved ikke, hvornår produktet bliver tilgængeligt, men Formlabs tilbyder allerede en tilsvarende tjeneste gennem en producent af høreapparater. Med andre ord behøver det ikke at vare længe, ​​før Sennheiser har det oppe og køre.

Læs hele pressemeddelelsen her.

Les videre
Exit mobile version