Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Razer giver 7.1 surround-lyd til alle hovedtelefoner

Windows 10-app’en Razer THX Spatial Audio giver virtuel surround-sound, uanset hvilke hovedtelefoner du bruger.

Skrevet af / 19/06/2020 - 17:01
Razer giver 7.1 surround-lyd til alle hovedtelefoner

Virtuel surround-sound i hovedtelefoner er ikke noget nyt, tværtimod er det nærmest et krav i gaming-segmentet. Men takket være Razers nye Windows 10-app, udviklet i samarbejde med THX, behøver du ikke længere et særligt gaming-headset for at kunne spille med et stort lydbillede omkring dig. THX Spatial Audio-app’en giver nemlig 360 graders lyd til alle hovedtelefoner.

Razer THX Spatial Audio, som er app’ens fulde navn, simulerer 7.1 surround-sound – uanset hvilke hovedtelefoner eller hørepropper du bruger. Og ikke nok med det: De virtuelle højttalerkanaler kan justeres, så du kan få optimalt tilpasset surround-lyd.

Funktionen fungerer, uanset om du bruger analogt kabel, USB eller Bluetooth.

 

Præcist placeret surround-sound

THX Spatial Audio skal give optimal surround-lyd, selv fra stereolydkilder. Men det bliver bedst, hvis den originale lyd er i 5.1 eller 7.1.

Hvor godt det fungerer, ved vi endnu ikke. Men hvis det skal kunne bruges til spil, burde det betyde, at man rent faktisk lettere kan høre, hvor fjenderne kommer fra. Alt andet vil være en ubrugelig gimmick. Razer hævder da også, at det er netop det, app’en gør.

Læs også Tusind sange får Sonys 360° lyd Sonys 360 Reality Audio lanceres på flere musiktjenester, også Tidal og Deezer.

Desuden hævder de, at den præcise surround-lyd skal gøre dig mindre lyttetræt, fordi du ikke længere behøver at fokusere så kraftigt for at høre modstanderne. Derfor kan du spille længere og med mere komfort.

Vi får se.

Razer THX Spatial Audio koster 20 dollars og kan downloades her. En gratis prøveversion er også tilgængelig.

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

De bedste spil i 2024 (hidtil)

IKEA: Gadestil til gamere

Razers nye samarbejde tager kunderne med bukserne nede

Gaming-flagskibe fra LG

Sådan bliver PS5 Pro

Streaming og teamsnak i farver

PS5-opdatering rulles ud nu

Spil PS5 i Sonys Afeela-bil

Epic Games må hoste op

Samsungs 3D-skærm uden 3D-briller

Razer giver dig et los bagi

Skærmene skal være store - og PC'erne kloge

0
Lyd & Billede
Scroll to Top