Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Philips Fidelio L3: Støjreducerende topmodel

Med Fidelio L3 vil Philips vise, hvad de kan – også når det gælder lydkvalitet.

Skrevet af / 01/09/2020 - 22:50
Philips Fidelio L3: Støjreducerende topmodel

Hollænderne mener det alvorligt, når de vil fjerne støjen med Philips Fidelio L3, og lover førsteklasses støjreduktion med fire indbyggede mikrofoner.

“Men det er det lette,” siger administrerende direktør Kostas Vouzas. “Det svære er at bevare lydkvaliteten, samtidig med at man reducerer støjen.”

Philips hævder nemlig, at lyden af den musik, der kommer ud, ikke ændres; det er kun støjen, der fjernes.

Til at tage vare på lyden i Fidelio L3 er valget faldet på 40 mm drivere, som Philips kalder store, men hvilket er ret almindeligt i denne klasse. Driverne har et trelags dæmpende materiale, som skal reducere forvrængning.

Der er også gjort noget for at sikre god passiv støjreduktion med ørepuder af memory-skum betrukket med læder, så man ikke er nødt til at bruge den aktive støjreduktion for at undertrykke støj.

Desuden giver aptX HD lyd-codec’en bedre lyd over Bluetooth, og via kablet bliver vi lovet, at hovedtelefonerne understøtter højopløst lyd. Hvilket er markedsføringssprog for, at de reagerer højere oppe end 20 kHz.

(Foto: Philips)

Klare samtaler og touch-betjening

Den ene af de indbyggede mikrofoner er dedikeret til at fjerne baggrundsstøj under telefonsamtaler for at sikre klar lyd for samtalepartneren i den anden ende.

Hovedtelefonerne skal være ekstra brugervenlige med intuitiv touch-betjening uden på ørekopperne. Undertegnedes erfaring er, at det kan være bøvlet til at begynde med, men når man først har vænnet sig til det, er det meget brugervenligt.

Funktionen “Push-to-talk” stopper musikken, når man begynder at snakke, og man kan også nemt kalde Google Assistant frem. Ikke et ord om Siri, men hovedtelefoner er ofte agnostiske med hensyn til, om de har Android- eller iOS-operativsystem.

(Foto: Philips)

Batterilevetid

Fidelio L3 giver 35 timers spilletid – 30 timer med ANC aktiveret hele tiden. Hurtigopladning giver seks timers brug på kun 15 minutter med det medfølgende USB-C-kabel.

Pris og tilgængelighed

Fidelio L3 kommer i handelen i oktober. Prisen er sat til 350 euro, så forvent en dansk pris omkring 2.800 kroner.

philips.dk

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Latterligt billigt fra HiFiMAN

B&O Atelier Edition i nordlysfarver

Topliste: Hørepropper og hovedtelefoner til påskeferien

Forbedret hørelse med AirPods Pro

Held og lykke med at købe disse

De bedste hørepropper får en afløser

Skullcandy: GROM-lyd til børneører

Endnu bedre Accentum fra Sennheiser

Forstærkere fra HiFiMAN

Beyerdynamic fejrer 100 år med specialudgave

Bruger solen som kraftværk

Støjreducerende hørepropper fra OnePlus

0
Lyd & Billede
Scroll to Top