Miniature-hovedsæt understøtter lyd i HD-kvalitet

Nyt Jawbone ERA er mindre end forgængerne uden at spare på funktionerne.

Bluetooth-hovedsættet Jawbone ERA er langt mindre end sin forgænger,  men skulle angiveligt både sidde bedre og have bedre lyd. Desuden understøtter den HD-Audio.

En ny ørekrog i blødt silokonegummi sikrer, at den sidder godt fast, selv om man bevæger sig. Samtidig arbejder skræddersyede DSP-algoritmer for at justere lyden i forhold til omgivelserne.

Mindre og bedre MEMS-mikrofoner opfanger lyden, og den såkaldte NoiseAssassin-teknik eliminerer uvedkommende lyde. Dette skulle give bedre resultater i forbindelse talegenkendelsesprogrammer som Siri og Google Now.

Som tilbehør findes et opladningsetui, som giver en samlet taletid på 10 timer samtidig med, at det beskytter dit hovedsæt.

Jawbone ERA kan købes i sort, sølv, rød og bronzefarvet til ca. 750 kroner, eller ca. 1.000 kroner med opladningsetuiet.

Jawbone

Les videre
Exit mobile version