Hi-fi-ørepropper med lang sovetid

BackBeat GO er et hovedsæt for folk på farten. Op til 4,5 timers taletid og hele seks måneders stand-by-tid.

plantronics backbeat2

Plantronics er klar med næste generation af sine trådløse in-ear hovedtelefoner med Bluetooth. Udover lyden, der beskrives som lækker og fyldig, byder BackBeat GO 2 på en lang række features til folk på farten, hvad enten det gælder musik på træningsturen, filmkigning på bagsædet eller mobilsnak i toget.

Taletiden er 4,5 timer, og digital støjreduktion hjælper med til at give klarere samtaler. Overfladen er behandlet med nanopartikler, som beskytter imod let regn, fugt og sved. Og den medfølgende oplader er forsynet med to USB-stik, så man kan oplade både mobil og headset på én gang.

Hvis man ikke snakker meget, er det dog mindre nødvendigt at tænke på opladningen. Takket være en funktion, som Plantronics kalder DeepSleep kan hovedsættet klare sig i op til seks måneder uden opladning. Når hovedsættet er mere end 10 meter væk fra mobil eller andre parrede enheder, falder det i en dyb dvale, hvor der stort set ikke bruges strøm.

Der er fjernstyringsknapper og mikrofon på ledningen. I den tilhørende app til iOS og Android kan man blandt andet følge med i batteriets opladningstilstand.

BackBeat GO 2 fås i farverne sort og hvid, og koster 679 kr.

Læs videre
Exit mobile version