TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

FiiO K11 R2R er en 24-bit differential-DAC

I stedet for digitalkredse sker konverteringen i FiiO K11 R2R gennem et netværk af modstande.

Af / 21/07/2024 - 12:00
FiiO K11 R2R er en 24-bit differential-DAC

Kinesiske FiiO er specialister i kompakt udstyr til brug sammen med hovedtelefoner. Meget af det er bærbart, som deres CP13 kassetteafspiller. Men de laver også hovedtelefonforstærkere og DAC’er til brug i stereoanlægget eller skrivebordsanlægget.

Læs også Fyldig og dynamisk FiiOs første åbne planar-hovedtelefon, FT5, er så tæt på perfekt, at vi næsten blev overraskede.

FiiO K11 R2R hører til den sidste kategori. Det er FiiOs første stationære hovedtelefonforstærker med en firekanals fuldt differentieret 24bit R2R DAC.

En hvadforen?

K11 R2R er bygget over et såkaldt R2R-kredsløb (Resistor-to-Resistor). Det betyder, at digitalkonverteren i stedet for en digtial-chip bruger et netværk af præcisionsmodstande til at omdanne de digigitale signaler til analog lyd.

R2R-kredsløb er principelt simplere opbygget end DAC-chips, men da samtlige modstandene skal være særdeles præscise, ses R2R-konvertering sjældent. Og oftest i dyre digitalkonvertere.

Annonce
K11R2R004
Der er optisk, koaksial og USB-indgang på FiiO K11 R2R. (Foto: FiiO)

K11 R2R er udviklet af FiiO selv, og består 2 x 48 præcionsmodstande pr. kanal, i alt 192 modstande med 0,1% tolerance.

Den nye K11 R2R er den første FiiO DAC/forstærker med en firekanals fuldt differentieret 24bit R2R DAC. har fuld understøttelse af 32-bit/384kHz og DSD256-lydfiler. K11 R2R kan levere op til 1300mW i hovedtelefonerne. Der er både 6,35 mm og 4,4 mm hovedtelefonudgange, samt koaksiale, optiske, USB Type-C og RCA-forbindelser.

Et 1,1″ VA-display viser oplysninger om den lydfil, der lyttes til.

K11 R2R005 copy K11 R2R007 copy
<
>
En rød udgave kommer senere på året. (Foto: FiiO)

Pris og tilgængelighed

FiiO K11 R2R er tilgængelig i enten Obsidian Black eller Midnight Silver fra slutningen af juli til en pris på USD 169. Europæisk pris, endsige dansk pris, foreligger ikke endnu.

En rød version af K11 R2R vil blive lanceret senere på året.

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

HiFiMan overrasker med hybrid-hovedtelefoner

Find den bedste Black Friday-pris på hovedtelefoner

Ny generation af B&O-propper

Tjek de lækre hovedtelefoner!

Kraftpakke lige i lommen

Beyerdynamic: Professionelle hovedtelefoner med ny teknologi

Nyt flagskib fra Grad: Signature HP100 SE

Fjerlette high-end hovedtelefoner fra Audio-Technica

Planmagnetiske hørepropper til lavpris fra FiiO

Shanling: Ambitiøse kinesiske hovedtelefoner

Focal Lensys Pro: Præcisionsværktøj til lydkunstneren

Klipses fast på øret