Beyerdynamic Aventho 100 lanceret

Spiller i op til 60 timer.

PIC AVENTHO100 25 05 Male Museum Creme v1

(Foto: Beyerdynamic)

Den nye Aventho 100 fra Beyerdynamic skiller sig ud i et hav af grå støjreducerende hovedtelefoner. Aventho 100’s retrodesign skal lede tankerne hen på Beyerdynamics fortid, men indeni er der moderne teknologi med op til 60 timers batteritid – eller 40, hvis du har aktiveret støjreduktion.

(Foto: Beyerdynamic)

De foldbare hovedtelefoner vejer 220 g og er bygget i aluminium med et tekstilbeklædt kabel, og ørepuderne bruger memory foam, der tilpasser sig dine ører. Ørepuderne kan nemt udskiftes, hvis der skulle opstå behov for det.

Læs også TEST: Beyerdynamic Aventho 300 Med de trådløse Aventho 300-hovedtelefoner har Beyerdynamic taget ved lære af Lagoon ANC i et nyt forsøg på at udfordre de etablerede spillere i premiumsegmentet.

Lyden kommer fra en 45 mm driver, der dækker frekvensområdet fra 20 til 22.000 Hz, og hovedtelefonerne, der bruger Bluetooth 5.4, understøtter aptX lossless og aptX adaptive.

Du kan selv justere lyden i Beyerdynamic-app’en, som har Eq-justering og forprogrammerede lydtilstande at vælge imellem.

(Foto: Beyerdynamic)

De understøtter også Google Fast Pair og Multipoint Bluetooth, hvilket betyder, at de kan forbindes til både din mobil og din bærbare computer på samme tid. De leveres med et USB-kabel til opladning og et 3,5 mm analogt kabel, og alt passer i en medfølgende opbevaringspose.

(Foto: Beyerdynamic)

Aventho 100 er tilgængelig i butikkerne nu til en pris på 1.599 kroner.

(Foto: Beyerdynamic)
Læs videre
Exit mobile version