TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Beoplay H95: Støjreducerende hovedtelefoner fra B&O

Af / 28/08/2020 - 10:27
Beoplay H95: Støjreducerende hovedtelefoner fra B&O

Traditionsrige Bang & Olufsen fylder 95 i år, og det skal selvfølgelig fejres. Som en del af markeringen har den danske lydproducent begået en ny trådløs hovedtelefonmodel. Den nye flagskibsmodel Beoplay H95 tilbyder trådløs lyd, aktiv støjreduktion og materialer af højeste kvalitet.

B&O’s hovedtelefoner er i forvejen kendt for varm lyd, fin byggekvalitet og god bærekomfort, men med H95 ser det ud til, at de er gået hele vejen. Her er der ikke sparet på hverken krudt eller kroner!

b2 1
Beoplay H95 er B&O’s nye flagskib blandt hovedtelefoner. (Foto: Bang & Olufsen)

Bang & Olufsen Beoplay H95

Beoplay H95 har drivere af høj kvalitet, nærmere bestemt 40 mm titanium-enheder med neodymmagneter monteret i åbne ørekopper, mens lyden fintunes af B&O’s egen digitale signalprocessor. Ørekopperne er i aluminium med et ovalt over-ear-design og bløde ørepuder i lammelæder. De betjenes med en kombination af touch-styring og mekaniske knapper.

Læs også Freden er dyrekøbt Bang & Olufsens luksus-ANC-hovedtelefoner er nået til tredje generation. Forandringerne er små – næsten for små.

BeoPlay H95 tilbyder angiveligt også den hidtil mest avancerede aktive støjreduktion (ANC) fra Bang & Olufsen. Støjdæmpningen er både justérbar og kan tilpasses efter omgivelserne. Den er udviklet på Bang & Olufsens virtuelle akustiske laboratorium i Struer, hvor ingeniørerne kan simulere forskellige støjscenarier som fly, togstationer, kontormiljøer og travle gader.

Beoplay H95 understøtter ACC og aptX Adaptive ud over Bluetooth 5.1, som sikrer optimal tilslutning.

Annonce
b3 1
Beoplay H95 betjenes via en aluminiumskive på hver side af ørekopperne, som er inspireret af linserne på spejlreflekskameraer. Skiven til højre styrer lydstyrken, mens skiven til venstre justerer ANC og lydindslip. (Foto: Bang & Olufsen)

38 timers spilletid

Beoplay H95 lover en batterilevetid på op til 38 timer på en opladning, med støjreduktion aktiveret.

Fire talemikrofoner skal give god klarhed på telefonsamtaler. Beoplay H95 anvender “stråleformning” (beamforming) og avanceret støjreduktionsteknologi til at opfange stemmen så tydeligt som muligt og samtidig reducere påvirkningen fra baggrundsstøj. Beoplay H95 har også en justérbar Transparency-indstilling, der gradvis lukker mere lyd fra omgivelserne ind.

b4 1
Beoplay H95 kan let og elegant transporteres i det kompakte aluminium-etui, der er foret med beskyttende stof. (Foto: Bang & Olufsen)

Pris og tilgængelighed

Beoplay H95 vil koste 6.000 kroner og fås i enten sort eller lysegrå (Black/Grey Mist).

Hovedtelefonerne er tilgængelige online samt hos udvalgte forhandlere og i Bang & Olufsens egne butikker fra den 10. september. Men for at fejre 95-årsdagen vil der også være et begrænset antal – 95 styk selvfølgelig, nummereret fra 1 til 95 – tilgængelige allerede nu.

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Find den bedste Black Friday-pris på hovedtelefoner

Ny generation af B&O-propper

Tjek de lækre hovedtelefoner!

Kraftpakke lige i lommen

Beyerdynamic: Professionelle hovedtelefoner med ny teknologi

Nyt flagskib fra Grad: Signature HP100 SE

Fjerlette high-end hovedtelefoner fra Audio-Technica

Planmagnetiske hørepropper til lavpris fra FiiO

Shanling: Ambitiøse kinesiske hovedtelefoner

Focal Lensys Pro: Præcisionsværktøj til lydkunstneren

Klipses fast på øret

Sikre JBL-hovedtelefoner til børn