Aurvana-hovedsæt nu også til tale

Creatives Aurvana Live-hovedtelefoner, som har vundet flere priser, kommer nu i en opdateret udgave.

creative Aurvana live2

Aurvana Live 2-headsettet blev første gang vist frem på IFA-messen i Berlin i september, men er nu klar til butikkerne.

I modsætning til forgængeren er Aurvana Live 2 ikke kun beregnet til lytning, men også til snak. Der er således indbygget en mikrofon til opkald.

Udover at se film og videoer, lytte til musik eller spille spil, bruges telefonen primært til kommunikation. Derfor er vores mest audiofile audioprodukter nu også designet til at være kommunikationsvenlige, hvilket i Aurvana Live! 2 kommer til udtryk i en rigtig god in-line mikrofon” siger Mac Aw, direktør for Worldwide Marketing hos Creative Technology Ltd.

Creative fremhæver i sin pressemeddelelse sine specielle drivere, som har membraner i et materiale, kaldet biocellulose. De skulle angiveligt levere samme lydtryk som membraner i aluminium eller titan, men med den varme lyd, der kendetegner papirmembraner. Enhederne er på 40 mm og har neodymiummagneter. De bløde ørepuder omslutter ørene helt og giver en god dæmpning af omgivelsernes støj.

Hovedtelefonerne har samme trekantede design, som Creatives andre nye hovedtelefoner. Kablet er aftageligt og er lavet til at modvirke snoninger. Sættet fås i to farver: Sort med mørke kromdetaljer og sort med mørkerøde kromdetaljer.

Creative Aurvana Live 2 har en vejledende pris på 999 kr.

Creative

Læs videre
Exit mobile version