De nye produkter følger det nye, trekantformede design, som Creative lancerede i forbindelse med Airwave/Airwave HD-serien i sommer.
Den nye MA-serien er specielt udviklet til Android-produkter, og kan bruges både til opringning og til at styre musikken. Hovedtelefonerne har indbygget mikrofon i kablet.
Højttalerelementerne bruger effektive neodymiummagneter, og de guldbelagte 3,5 mm minijackstik er L-formede for at gøre dem mindst muligt udsatte for belastning.
Alle modellerne har en behagelig impedans på 32 ohm, som er ideel for smartphones.
Topmodellen MA2600 er størst. Det er en over-ear-model med ørekopper, som omslutter ørerne. Den vejer 225 gram, og har et oplyst frekvensområde på 10 Hz – 20 kHz. Altså hele det hørbare frekvensområdet, og lidt til. Neodymiummagneter og drivere på 40 mm skal give en kraftig og velopløst lyd.
De noget mindre MA2400 vejer 140 gram og gengiver frekvensområdet 15 Hz – 20 kHz. De er af on-ear-typen, som lægger sig oven på øret i stedet for omkring det. Her bruges 34 mm-drivere med neodymiummagneter.
Mindste on-ear-model MA2300 vejer 138 gram og gengiver samme frekvensområde som MA2400, men har mindre neodymiummagnet og 30 mm-driver, hvilket kan betyde lidt dårligere dynamik.
Til slut har vi ørepropmodellen MA350, som kun vejer 13 gram.
Priser:
Creative Hitz MA2600 599 kr
Creative Hitz MA2400 499 kr
Creative Hitz MA2300 399 kr
Creative Hitz MA350 299 kr
