Nyhed

Vanvittig McIntosh-højttaler – igen

Et billede siger mere end tusind ord, hedder det sig, men McIntosh XRT1.1K vil vi også gerne høre.

(Foto: Producent)

Måske skal vi gøre plads til de nye McIntosh XRT1.1K i testrummet? De er i hvert fald ekstremt interessante. Højttalerne er en mindre udgave af de enorme McIntosh XRT2.1K, som vi skrev om for nylig, men alligevel totalt seje med 70 højttaler-enheder. I hver højttaler.

(Foto: McIntosh)

Kan spille højt

De gulvstående XRT1.1K siges at kunne tåle hele 1200 watt tilført effekt. Som fordeles på fire 16,5 cm store bas-enheder, to 16,5 cm mellemtone-enheder til lavere frekvenser, fireogtyve 5 cm mellemtone-enheder til højere frekvenser – og intet mindre end fyrre 19 mm diskanter på rad og række.

Højttalerne, som er 78 kg lettere og 35 cm kortere end de enorme XRT2.1K, har baskabinetter med porte for bedre rækkevidde, og kabinetterne er lakeret med syv lag skinnende pianolak. Med detaljer i børstet og sort aluminium.

(Foto: McIntosh)

De mindste mellemtone-enheder og diskanterne er monteret side om side i et separat lodret panel, som er vinklet lidt indad og dermed “hænger” skråt foran baskabinettet. Designet er inspireret af skyskrabere, hedder det i pressemeddelelsen.

Højttalerne er klar til bestilling nu med en pris omkring 450.000 kroner parret. Hvis du synes, det er dyrt, kan du tygge lidt på prisen for de endnu større XRT2.1K: En million kroner.

McIntosh XRT1.1K forhandles i Danmark af PS Audio.

(Foto: McIntosh)

 

Les videre
Exit mobile version