TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING
EFTERÅRSTILBUD: 3 UGER FOR 3 KR
Nyhed

Trådløs hjemmebiograf fra Philips

Snart kan du fylde hjemmet med trådløse højttalere og soundbars fra Philips.

forfatter
Publiceret 29/01/2022 - 13:15

Nu kommer Philips med trådløse højttalere til hjemmet. Med indbygget DTS Play-Fi multirum kan de alle styres fra den samme app, og de kan afspille det samme eller forskelligt indhold alt efter ønske.

De første bliver soundbaren Fidelio FB1, subwooferen Fidelio FW1 og satellithøjttaleren Fidelio FS1. Et strategisk smart valg, da de alle kan kobles sammen i ét system og give ægte surround-lyd.

Kompakthøjttaleren FS1 skal ikke nødvendigvis agere baghøjttaler, men er også beregnet til at spille helt alene – eller man kan bruge to i stereo. Subwooferen FW1 kan bruges i et system sammen med FS1-højttalerne eller soundbaren FB1. Eller begge dele i en 5.1 surround-opsætning.

Ambilight

Philips er kendt for deres Ambilight-“lysshow” på bagsiden af deres TV’er, og de har også eksternt lys, som man kan fylde rummet med, og som skifter farve i takt med billedet på TV’et. Satellithøjttaleren Fidelio FS1 har ligeledes indbygget lys, der synkroniseres med Philips Ambilight-TV’er, så lysshowet udvides til hele stuen.

Læs også OLED og Ambilight i fornemt samspil Philips OLED856 er ikke helt som andre OLED-skærme: Det farvestrålende Ambilight-lys giver filmoplevelsen et saftigt boost!

Intelligent tilslutning

Den nye Fidelio-serie fungerer som et “intelligent” økosystem, hvor hver højttaler registrerer, når den er sluttet til en anden, hvad enten det er soundbaren FB1, der kobles til FW1-subwooferen, eller man tilføjer FS1 som baghøjttalere. Eller kobler én FS1 til en anden for at få stereo.

Produkterne skal automatisk indstille sig til at levere den optimale ydelse i forhold til det job, de er sat til.

Premium

Fidelio er et premium-undermærke for Philips og hører derfor til det dyreste segment inden for en kategori. Vi taler kabinetter af ægte træ samt detaljer i aluminium og Muirhead-læder fra madkvæg.

Vi vil tro, at højttalerne er tænkt som et alternativ til Sonos og deslige, og at priserne vil afspejle dette. Men indtil vi rent faktisk får nogle priser på de nye Fidelio F1-højttalere, kan vi kun gætte.

Philips FIDELIO FB1 scaled 1
Philips Fidelio FB1. (Foto: Philips)

Fidelio FB1, soundbar med Atmos

Fidelio FB1 er en slank 7.1.2-soundbar, hvor 2-tallet repræsenterer antallet af højdekanaler. Den understøtter nemlig 3D-lydformatet Dolby Atmos og projicerer derfor lyd op i loftet for at give 3D-lyd i højden.

Designmæssigt matcher Fidelio FB1 Philips’ high-end-TV’er. Soundbaren har et minimalistisk gråt design, er betrukket med Muirhead-læder og har et akustisk transparent metalgitter foran. Den huser hele 15 højttalerenheder, og med 310 watt (RMS) forstærkning skal den effektivt fylde rummet med lyd.

Separate kabinetter

Venstre, center- og højre kanal er adskilt i hver sit delkabinet for at minimere overhøring og maksimere klarhed og opløsning. Hver af de tre kanaler har et par mellemtoneenheder monteret på hver sin side af en diskanthøjttaler i midten. En såkaldt D’Appolito-konfiguration, der skal give bedre sammenhæng mellem toneområderne.

Derudover er der en sidehøjttaler i hver ende af soundbaren, som gengiver bagkanalerne og sørger for større surround-effekt. Så er der de førnævnte to højttalere på toppen, som løfter lyden fra Dolby Atmos-lydspor. De sidder på hver sin side af et separat baskabinet, som rummer to basenheder.

FW1 360 216frames RGB
Philips Fidelio FW1. (Foto: Philips)

Fidelio FW1, trådløs subwoofer

Subwooferen Philips Fidelio FW1 har en 8 tommers basenhed på undersiden og to sidemonterede slavebasser på hver sin side af kabinettet. De udligner trykforskelle fra den aktive basenhed og sørger for dybere bas.

Basenheden drives af en 200 watt (RMS) forstærker, og vi bliver lovet en fast og detaljeret bas, der er god til både musik og film.

Phlips Fidelio FS1 LB scaled 1 scaled 1
Philips Fidelio FS1. (Foto: Philips)

Fidelio FS1, trådløs højttaler

Fidelio FS1 er en kompakt højttaler, der kan fungere alene i mono, som stereopar eller som baghøjttalere sammen med soundbaren Fidelio FB1 og subwooferen FW1.

Højttaleren har en noget speciel placering af enhederne: Diskanten peger fremad, mens mellemtonen sidder på toppen og spiller opad. På undersiden sidder en lille basenhed og spiller nedad, mens to slavebasser bidrager til en dybere og mere fyldig basgengivelse. Til at drive det hele er der en 60 watt (RMS) forstærker, nok til at fylde et mellemstort rum.

Ideen med mellemtonen i toppen af kabinettet er til Atmos-lydspor. Så vil enheden nemlig sørge for højdeindholdet i bagkanalerne, og sammen med soundbaren og subwooferen får man så et 7.1.4-setup. Som vi selvfølgelig glæder os til at teste!

FS1 har samme premium-udførelse som de andre modeller i familien med Muirhead-læder og detaljer i metal.

Højttaleren er som nævnt udstyret med indbygget LED-lys, der fungerer synkront med Philips Ambilight-TV’er. Dermed får man Ambilight-oplevelsen i hele rummet.

Priser og tilgængelighed

De nye højttalere forventes i butikkerne inden sommer, men vi ved endnu ikke, hvad de kommer til at koste.

philips.dk

Læse hele artikkelen? eller bliv medlem af LB+.

Med LB+ får du adgang til ALT indhold på lydogbillede.dk

LB+ inkluderer
  • Over 5.000 produkttests
  • Undgå fejlkøb med vores råd og guides
  • Deltag i L&B-forummet med andre lyd- og billedentusiaster
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Altid opdateret på sidste nyt
  • Nyhedsbrev direkte i din indbakke
  • L&B TechCast – en podcast af Lyd & Billede
  • Ingen bindingsperiode – opsig, når du vil!

Vi tester for dig!

3 uger 3 kr
(prøveperiode, ingen bindingstid.)
12 Måneder 672 kr
(du sparer 216 kr)
12 Måneder 895kr
(med 11 utgaver af magasinet)
forfatter

Geir Gråbein Nordby

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv en kommentar

forfatter

Geir Gråbein Nordby

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.
Dansk tordenbrag FØRSTE TEST: Vestlyd er et nyt højttalermærke med højtråbende ambitioner. Vi har testet topmodellen.
Kan være et pletskud for mange! Endelig en prisbillig Sonos-sub! Sub Mini kan være præcis, hvad du har ventet på.
Rigtig Hi-Fi til småpenge Argon Audio har opdateret sin allerede vellykkede Forte-serie. Det er den kun blevet bedre af.
Ny Platinum 3G-serie fra Monitor Audio Monitor Audio fejrer 50 års jubilæum og lancerer nye flagskibshøjttalere.
Ny 700-serie med højttalere fra Bowers & Wilkins Henter teknikken fra high-end højttalerne i 800-serien.
Minecraft skal lokke unge til at genanvende elektronik Elgiganten og Microsoft lancerer samarbejde med spillet Minecraft i centrum. De unge brugere skal opdrages til genbrug af gamle elektronikprodukter.
Følg Lyd & Billede