Større lyd og spraglede farver

Elac udvider 400-serien med flere højttalere og friske farvevalg.

400-serien fra Elac er den første til at tage femte generation af Elacs berømte foliediskant, JET V, i brug, som giver en meget detaljeret og finkornet diskantgengivelse. FS407 tester vi i det kommende nummer af Lyd & Billede.

FS409


Nu får FS407 en storebror med kraftigere påfylding i basområdet. FS409 er en trevejs model med dobbelte 8” baselementer, som lover både dybere bas og højere lydtryk. Desuden har man lov at håbe på endnu mere krop i mellemtonen takket være det dedikerede mellemtoneelement.

CC400


Centerkanalen CC400 er med til at gøre 400-serien komplet. Den bruger samme type element som FS407 i et relativt stort kabinet og har i lighed med gulvmodellerne en nedadvendt basport over en separat bundplade for at give jævnest mulig spredning af bassen. CC400 kan leveres i sort, mat udførelse for at reducere refleksioner af skærmen.

Specialfarver på bestilling


Elac tilbyder nu også spraglet farvevalg på deres højttalere. For den, som er blevet træt af almindelig pianolak, er det nok interessant, at 400-serien nu kan bestilles i en række specialfarver mod pristillæg. Hvorfor ikke bestille i farven som drømmebilen?

Priser:
Elac FS409: 49.900 kroner (pr. par)
Elac CC400: 14.995 kroner
www.sas-audio.dk

Les videre
Exit mobile version