Samsung vil på niveau med den trådløse lyd

Den koreanske elektronikgigant lancerer en stribe af Bluetooth-lydprodukter, skræddersyet til smartphones og tablets.

LevelSeries White

Nu lancerer Samsung en ny serie af lydprodukter med fællesnavnet Level. Serien omfatter tre forskellige høretelefonmodeller samt en Bluetooth-højttaler.

Stor hovedtelefon med touch-funktion
Over-ear-hovedtefonen Level Over er den fysisk største model i serien. Samsung lover ikke kun en dybere og mere naturlig lyd, men også en behagelig pasform. Ørestykket på Level Over er desuden udstyret med støjreduktion, touch-funktion på siden til justering af volumen og valg af nummer, samt trådløs overførsel via Bluetooth eller parring via NFC. Prisen bliver 2.695 kr.

Level_over

 

Mellem-model til lyd på farten
Level On er en mere kompakt hovedtelefon i mellemprisklassen. Også her loves god komfort og naturlig og klar lyd. Prisen bliver 1.495 kr.

Level_On_White

 

Tre enheder i hvert øre
De fleste vil på nuværende tidspunkt nok have gennemskuet, at Level In så må være en in-ear-hovedtelefon. Selv om pladsen er trang, er det lykkedes at få trevejs-højttalere ind i de små propper, så alle toneområder bliver dækket lige godt. Prisen er 1.149 kr.

BT-højttaler i metal
Endelig præsenterer Samsung også en Bluetooh-højttaler, kaldet …Level Box. Kassen er udført i metal, og der er indbygget stereohøjttaler samt støj- og ekkoreducering. Der er NFC for let tilkobling med Bluetooth. Det genopladelige batteri gør, at du kan lytte til din yndlingsmusik i op til 15 timer. Level Box koster 1.395 kr.

Læs videre
Exit mobile version