Du har måske set dem før. De smalle højttalere fra østrigske Vienna Acoustics har været vist frem på High-End i München, og de blev for nylig demonstreret for pressen på CES i Las Vegas. Nu er de endelig til salg, og det til en relativt opsigtsvækkende pris på “bare” 90.000 kroner for et par. Til sammenligning koster topmodellen Die Musik 175.000 kr parret.
Liszt hører til Vienna Acoustics Imperial-serie, men er væsentlig mindre og lettere at placere end de sværere Die Musik.
Som vanlig er højttalerne fremstillet helt og holdent i Østrig, og Vienna Acoustics bruger sine egne enheder, deriblandt de unikke, flade koaksialelementer med diskant i centrum og mellemtone omkring denne.
Elementet er monteret i et separat kammer, som kan vinkles for optimal lyttevinkel, som vist på billedet herunder.
Ud over koaksialelementet, bruger højttaleren tre egenudviklede basenheder, som arbejder under 150 Hz. Enhederne er monteret i et eget basreflekskabinet.