Økonomisk 2.1-system til skrivebordsbiografen

Logitech lover god bas i lille kas' for kun lidt cash.

logitech Z213 FOB 72 dpi

Der er et naturbundet forhold mellem bas, lydstyrke og størrelsen på højttalere. Man kan ikke få alle tre i fuldt mål på samme tid, og er kassen lille, må man leve med mindre bas. Hvilket dog ikke forhindrer samtlige producenter af små billige højttalere i at love, at netop de har løst den gordiske knude og derfor er i stand til at levere dyb bas fra deres ultrakompakte højttalere. I praksis er der altid dog altid tale om et kompromis mellem netop volumen, størrelse og dybbbas. Hvilket er fair nok.

Multimedia Speakers Z213 er navnet på et nyt 2.1-højttalersystem fra Logitech, bestående af to satellithøjttalere og en subwoofer. Stallitterne er ultrakompakte, og subwooferen, der heller ikke er stor, kan gemmes under skrivebordet. Systemet er i den billigste ende, men lover dyb og fyldig bas til musik, film og spil. Bedømt på størrelse og effektangivelse, bliver der næppe tale om jordskælvslydtryk, men nok mere end i de typiske små, håndholdte rejsehøjttalere. Og sikkert fint til at blive brugt på skrivebordet til lidt musik og noget hyggebulder til computerspil og YouTube-klip.

Satellitterne er ganske små, og indeholder hver en 2″ fuldtonenenhed.

Satellitterne indeholder hver en to-tommers fuldtoneenhed, og subwooferen er udstyret med en nedadvandt basenhed på 4″. Den samlede effekt er opgivet til 7W RMS. En tilknyttet (kablet) fjernbetjening gør det let at justere lydstyrken. Antallet af tilslutninger er begrænset til en enkelt 3,5 mm minijack, som kan tilsluttes til computer, smartphone, tablet eller andre enheder. Til prisen er der ikke indbygget finurligheder som trådløs streaming af lyd. Men har man en Bluetooth-adapter, f.eks., kan man tilslutte den til højttalersystemet og spille trådløs musik ad den vej. Man kan desuden nye musikken helt privat via hovedtelefonstikket.

Subwooferen er udstyret med en 4″ nedadvendt basenhed.

Pris og tilgængelighed
Z213-sættet kan købes, når sommeren går på hæld til august. Prisen bliver i den meget rimelige ende, nærmere bestemt lige under 300 kroner.

Fakta:

Læs videre
Exit mobile version