Ny dybbaskanon fra SVS går i bund

SVS' nye cylinderformede subwoofer er ladet med en kraftig forstærker og en nyudviklet basenhed.

Hvis den dybeste bas på film og i musik både skal kunne høres og føles, er det svært at komme uden om en dedikeret subwoofer. Og når det kommer til ægte dybbas, fylder det almindeligvis en hel del i stuen. For uanset at der findes mange små, moderne “turboladede” subwoofere derude, er der stadig ikke noget, der slår et stort element, som står og puster frit i en stor kasse.

Problemet med store subwoofere er netop, at de har en tendens til at blive både store, tunge – og dyre. Det er sandsynligvis årsagen til, at de cylindriske subwoofere fra amerikanske SVS er blevet så populære. Cylinderformen giver en del fordele, såsom at kabinettet kan have rigeligt volumen, samtidig med, at det er stærkt, let og optager minimalt med gulvplads. Basenheden er monteret i bunden for at give et lavt tyngdepunkt.

Ny 2000-serie

SVS lancerer nu en cylindrisk subwoofer i 2000-serien. Den er udstyret med en kraftig 500 W-forstærker med indbygget DSP, som skal give endnu bedre ydelse til prisen end forgængerne. I tillæg hertil er cylinderen blevet opgraderet med en ny 12″ basenhed med lang slaglængde. Til trods for et fodaftryk på kun 42 cm i diameter lover SVS en ydelse på højde med store kabinetter. Basgengivelsen skal række helt ned til 16 Hz (-3dB), hvilket burde få buksebenene til at blafre af begejstring.

Vi har tidligere vært meget imponerede over det saftige bastryk fra SVS’ subwoofere, men gengivelsen har ikke altid været den strammeste i klassen. Her skal der være gjort forskellige greb for at give bedre kontrol. PC2000 leveres med SVS’ SoundPath Isolation System-gummifødder, som afkobler subwooferen fra underlaget og reducerer uønskede vibrationer. Den nye subwoofer er også blevet opgraderet visuelt i forhold til sine forgængere: Basporten er flyttet fra toppen til bagsiden, og istedet for et gitter prydes toppen nu af en plade i sort pianolak eller egefinish.

Den nye PC-2000 cylindersub skal koste ca. 6.500 kroner.

Les videre
Exit mobile version