Klipsch KMC 3 er et kompakt musiksystem beregnet både til stikkontakten derhjemme eller til at køre på batteri. Den er lille nok til at blive benyttet stort set hvor som helst – og robust nok til en tur i parken eller på stranden.
Musikken streamer du til højttaleren via Bluetooth, og systemet er kompatibelt med Aptx-protokollen, hvilket giver bedre lydkvalitet end den sædvanlige Bluetooth-forbindelse. Højttaleren husker den sidste, tilkoblede enhed, som genetablerer forbindelsen, så snart den er inden for rækkevidde.
Man kan også forbinde analogt via 3,5 mm minijack. USB-port har Klipsch KMC 3 også, men den kan kun bruges til opladning af mobilen eller musikafspilleren.
Kraftig
Forstærkerkraften er oplyst til at være 2 x 15 watt RMS, hvilket er ganske velvoksent for sådan en lille højttaler (Mål (H x B x D): 18,3 x 43,2 x 14 cm). To fuldtoneelementer og et separat baselement skal sammen med to basrefleksporte sørge for “et solidt lydtryk over hele frekvensområdet”, som det udtrykkes i pressemeddelelsen.
Anlægget har indbygget, digital lydprocessering (DSP), hvilket skulle give en mere jævn frekvensrespons og dynamisk gengivelse ved alle lydniveauer.
Klipsch KMC 3 er tilgængelig i hvid eller sort. En dansk pris kender vi ikke endnu, men i USA koster den USD 400, så vi gætter på cirka 2.300 danske kroner for Bluetooth-højttaleren, når den rammer butikkerne i løbet af juni måned.
Læs videre med LB+
LB+ Total UGE
Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!
Tilbud - 4 uger 4 kr.
Fuld adgang til alt LB+ indhold
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
- Deaktivering af annoncer
- L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!



