Magico frister med jubilæumshøjttaler

Magico imponerer med en overvældende jubilæumsmodel på 180 kg med tre basser og sidepaneler af kulfiber.

Man skal både være hurtig og have gode venner i banken for at få fat på et sæt jubilæumshøjttalere fra Magico. M Project bliver kun fremstillet i 50 sæt, som en markering af den amerikanske højttalerproducents 10-års jubilæum.

Højttalerne er bygget over Magicos avancerede aluminiumschassis indvendig, og uden på dette er lagt et kabinet med buede sider i karbonfiber, samt flere nye elementer.

Diskantenheden er lavet specielt til M Project, og bruger en 28 mm membran i beryllium med et lag industrielt fremstillet diamant udenpå, for at gøre membranen så let, stiv og resonansfri som muligt. Tre nye 10-tommers basenheder med en ny Nano-Tec membran, og en 6-tommers mellemtone, der er hentet fra Magico Q9 og opgradert med en ny Nano-Tec membran får enderne til at nå sammen.

Magico M Project er ikke til salg før oktober 2014. Prisen til den tid bliver 130.000 dollars parret – eller ca. trekvart million. Og det er inden vi begynder at tænke på detajler som moms og fragt.

Fakta :

Les videre
Exit mobile version