Lovende konturer fra Dynaudio

Ventetiden er ovre, Dynaudio Contour er her endelig, og nådada for en lyd!

Foto: Lasse Svendsen, Lyd & Billede

Historien begyndte i 1989. Her kom den første Dynaudio Contour. En højttaler, der lød bemærkelsesværdigt frisk, klar og levende. Spring derpå frem til dette årtusinde, og Contour er nu en aldrende højttalerserie, der nærmer sig sin afslutning, og selv om vi kan lide dem, har de brug for en opdatering.

Audun anførte dette i sin test af Contour S3.4 LE.

Det har vi omsider fået. Selvom “opdatering” er det forkerte ord, da den nye serie er helt ny. Fra bunden. Kun navnet er bibeholdt.

Foto: Lasse Svendsen, Lyd & Billede

Det drejer sig om fire højttalere, en af dem en centerhøjttaler til hjemmebiograf, og to dem gulvmodeller.

Alle har fået helt nye bas- og mellemtoneenheder, nye delefiltre, en massiv, CNC-fræset aluminiumsfront og afrundede kabinetter, der snævres ind bagtil.

Den mindste hedder Contour 20 og vil koste omkring 32.000 kroner parret, mens den dyreste bliver Contour 60 til ca. 72.000 kroner parret.

Så hvordan lyder de så? Smukt, mange tak!. Jeg har kun hørt den mindste model, som vist ovenfor, og den lød langt bedre end nogen kompakt Dynaudio, jeg nogensinde har hørt. Det leverede en forbløffende stram og samtidig muskuløs bas, med en næsten elektrostatlignende klarhed i mellemtonen.

Diskantenhederne er taget fra den dyrere Confidence-serie og tilpasset til de nye elementer med forbedrede MSP-membraner.

Meget lovende, alt´så! Mere finder vi ikke ud af, før vi får dem ind testrummet. Altså efter de bliver klar i august eller september.

Les videre
Exit mobile version