Nyhed

Lemus og Bolia vil bygge højttalere sammen

Lemus, der stod bag den vellykkede Home 1500 TV-højttaler, skal lave lydmøbler til møbelkæden Bolia.

Vi testede i fjor Lemus Home 1500, som var en forfriskende kombination af aktiv stereohøjttaler og skænk/TV-møbel. Nu har Lemus indgået et samarbejde med møbelkæden Bolia om at udvikle en kollektion af lydmøbler under navnet Bolia x Lemus. Det første lydmøbel lanceres i 31 ud af Bolias 59 butikker, og er inspireret af en klassisk skænk, hvor design og æstetik er i højsæde.

Jeg har store forventninger til samarbejdet, for Bolia har dygtige designere, en effektiv afsætningskanal og et fantastisk brand,” siger Rasmus Kastrup, der står bag Lemus. Han fortsætter:

Markedet er oversvømmet af små kompakte højttalere, der ikke leverer ordentlig hi-fi-lyd. Med Bolia x Lemus vil vi bringe den gode lyd tilbage i hjemmene på en ny og diskret måde.

Bolias Head of PR, Camilla Kallehauge Møller, ser også frem til samarbejdet med Lemus:

Lemus på verdenskortet
Bolia er en stor aktør i møbelindustrien med 59 butikker i hele Europa, og Rasmus Kastrup forventer derfor også, at samarbejdet kan være med til for alvor at sætte Lemus på verdenskortet. Lemus eksporterer i forvejen lydmøbler til Skandinavien, Belgien og Storbritannien.

Første møbel i Bolia x Lemus kollektionen lanceres i slutningen af marts. Serien forhandles eksklusivt i Bolias butikker.

Les videre
Exit mobile version