JBL Clip er en lille, trådløs og bærbar minihøjttaler, der har fået sit navn efter den integrerede karabinhage, som skal gøre det nemt at hænge højttaleren op næsten hvor som helst. Det er en robust design, der skal klare de fleste situationer, hvor man har højttaleren med sig. Endvidere er JBL Clip udstyret med JBL SoundClear Echo Cancellation-konferencesystem, som gør, at den også kan bruges til konferencesamtaler, når man er på farten.
“Vi er meget glade for at kunne præsentere den næste model af ultrabærbare minihøjttalere som en opfølgning til JBL Micro-serien. Vi har set så mange nye muligheder med minihøjttalere, at vi har bestemt os for at skabe en med et lydsystem i en høj kvalitet, som også kan bruges til trådløse telekonferencer. Og som en ekstra finesse har vi udstyret den med en smart karabinhage, så musikelskere kan tage højttaleren med sig hvor som helst, når som helst”, siger Michael Mauser, President, Lifestyle Division, Harman.
JBL Clip har et 1,5-tommer element, et frekvensomfang på 160Hz til 20kHz og et indbygget, opladeligt batteri der lader minihøjttaleren spille musik i 5 timer. Højttaleren tilsluttes let til din smartphone eller tablet ved hjælp af et 3,5 mm-kabel. Derudover er den udstyret med Bluetooth 4.0, som gør at du kan streame musik trådløst fra en hvilken som helst smartphone eller tablet. JBL Clip fås i farverne sort, blå, lilla, grå og rød og kan købes i butikkerne fra medio august til ca. 379 kr.
