Nyhed

IsoAcoustics isolerer resonanser

Både højttalere, pladespillere og forstærkere kan lyde bedre med bedre dæmpning.

Jeg har ikke tal på, hvor mange dæmpnings-, isolerings- og resonanskontrolprodukter jeg har prøvet. De fleste virker, lidt i hvert fald, men mange af dem koster så meget, at jeg ikke synes, det er dét værd.

Dertil er virkningen for beskeden.

Det samme mener IsoAcoustics, som hævder, at de er lykkedes bedre med dæmpning og isolering ved at tænke anderledes. Tag f.eks. dæmpefødderne i Gaia-serien. Her er den indre pig væk til fordel for en muffe i helstøbt stål, viskoelastisk gummi og kontrolmåling med laservibrometer.

Gaia-serien fås i forskellige størrelser til forskellige vægtklasser, og det samme gør isolationspladerne i Delos-serien, der findes i valnød og ahorn, og den billigere ZaZen-platform i sort MDF.

IsoAcoustics laver også standere, såsom dem på billedet nedenfor, i forskellige størrelser og vægtklasser.

Man kan også sammensætte sine egne standere med dele fra Mod-Al-serien, så de passer præcis til de højttalere, man har, og hvis højttalerne skulle være af den blytunge slags, laver IsoAcoustics også en slags donkraft, der løfter højttaleren sikkert, så man kan placere f.eks. Gaia-dæmpefødder under den.

Platformene i Delos-serien starter på 4.200 kroner, Gaia-serien på 2.300 kroner for et sæt med fire, mens dæmpefødderne i Orea-serien starter på 350 kroner stykket.

Aperta-serien, som standerne på billedet herunder, starter på 1.400 kroner stykket, og den billigere ZaZen-platform i MDF på 1.800 kroner stykket.

Les videre
Exit mobile version